Ansøg om udbetaling af feriemidler før folkepensionsalderen
Her kan du søge om at få udbetalt dine feriemidler, hvis du forlader arbejdsmarkedet, inden du når folkepensionsalderen.
Når du udfylder ansøgningen, skal du vedhæfte dokumentation, der viser, at du er berettiget til at få dine feriemidler udbetalt.
Dokumentationen, du skal vedhæfte, afhænger af din situation. Du kan læse i selvbetjeningen, hvad du skal dokumentere.
Det kan fx være:
- Opsigelse eller fratrædelsesaftale
- Bevis for tilkendelse af pension
- Bevis for udbetaling fx brev fra myndighed eller udbetalingsmeddelelser fra bank.
Sådan gør du
- Klik på 'Videre'
- Log ind med MitID
- Udfyld ansøgningen med korrekt dokumentation.
Vær opmærksom på, at vi først har modtaget din ansøgning, når du får vist kvitteringssiden.
Hvorfor skal jeg dokumentere for at få mine feriemidler?
Man kan som udgangspunkt først få udbetalt sine indefrosne feriemidler, når man når folkepensionsalderen. I særlige tilfælde kan man dog få dem udbetalt tidligere ved ansøgning. Det kræver, at man kan dokumentere en række forhold b.la., at man har forladt det danske arbejdsmarked permanent.
Har du nået folkepensionsalderen?
Vi udbetaler automatisk dine feriemidler, når du når folkepensionsalderen. Hvis du har nået folkepensionsalderen og tidligere har udskudt din udbetaling, men nu vil have dine feriemidler udbetalt, skal du bestille udbetaling via selvbetjeningen på www.borger.dk/se-feriemidler.
Kan udbetalingen påvirke dine offentlige ydelser?
Hvis du er på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, påvirker udbetalingen af feriemidler ikke din pension. Udbetalingen kan dog påvirke andre offentlige ydelser. Er du i tvivl, om udbetalingen kan påvirke dine ydelser, skal du kontakte udbetaleren af ydelsen.