Oplys ændringer til folke-, førtids- og seniorpension
Her kan du:
- give besked om ændringer i din indkomst, formue og personlige forhold
- oplyse skattekort
- give besked om midlertidigt ophold i udlandet
Når du modtager folke-, førtids- eller seniorpension, skal du give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i din indkomst, formue eller personlige forhold. Hvis din evt. samlever ikke er pensionist, skal du også give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i hans/hendes indkomster og formue.
Hvis du skal oplyse om indkomstændringer
Du skal i de fleste tilfælde ændre din forskudsopgørelse på www.skat.dk, hvis du skal oplyse om indkomstændringer. Skattestyrelsen sender automatisk dine oplysninger til Udbetaling Danmark.
Du skal kun oplyse dine indkomstændringer her, hvis:
- du ikke har været pensionist hele kalenderåret
- der er sket ændringer i dine personlige forhold, hvis du fx er blevet enlig eller samlevende
- din samlever er blevet pensionist i løbet af året.
Sådan gør du
- Klik på 'Videre'
- Log ind med MitID
- Vælg den ændring, du vil oplyse om
- Følg trinnene og udfyld relevante felter
Vær opmærksom på, at Udbetaling Danmark først har modtaget dine oplysninger, når du får vist kvitteringssiden. Du vil få en kvittering tilsendt.