Har I ikke en printer i nærheden, kan I skrive fuldmagten selv. Der er nogle oplysninger, som fuldmagten altid skal indeholde for at være gyldig. Skriften skal være let at læse, så der ikke opstår misforståelser.
Hvad skal fuldmagten indeholde?
En fuldmagt skal altid indeholde oplysninger om
- fulde navn og CPR-nummer for den person, der giver fuldmagten
- fulde navn og CPR-nummer for den person, der skal have fuldmagten
- hvilket område, der gives fuldmagt til, fx pension eller boligstøtte
- hvad der gives fuldmagt til, fx at drøfte sagen med Udbetaling Danmark telefonisk, at overtage ansvaret for sagen eller andet
- dato og underskrift fra den person, der giver fuldmagten
- gerne telefonnumre på begge parter.