Førtidspension - tilkendt før 2003

Den 1. januar 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. De gamle regler gælder derfor kun, hvis kommunen startede din sag om førtidspension før 1. januar 2003.

Læs mere om førtidspension og de nye regler

• Førtidspension (nye regler)
• Betingelser for folke- og førtidspension
  
  

Beløbet du får i førtidspension afhænger af, hvilken type førtidspension du er tilkendt.

De fire typer førtidspension:

• Almindelig førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg og ekstra tillægsydelse
• Forhøjet almindelig førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg, førtidsbeløb og ekstra tillægsydelse
• Mellemste førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg og invaliditetsbeløb
• Højeste førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb

• Beregn din folke- eller førtidspension med MitID

Invaliditetsbeløbet, førtidsbeløbet og de ekstra tillægsydelser er skattefrie, men din førtidspensions grundbeløb og pensionstillæg kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle/samlever fx har indtægter ved siden af pensionen.

Månedligt beløb for førtidspension (tilkendt før 2003) i kr. før skat (2025)

 

Månedligt beløb for førtidspension (tilkendt før 2003) i kr. før skat (2024)

 

Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension til din NemKonto den sidste bankdag i måneden.

Du får førtidspensionen udbetalt forud, hvis du er tilkendt førtidspension inden den 1. februar 1999. Det betyder, at den pension du får i fx marts bliver udbetalt sidste bankdag i februar.

Hvis du derimod er blevet førtidspensionist efter den 1. februar 1999, får du udbetalt din førtidspension bagud. Det betyder, at den pension du får i fx marts bliver udbetalt den sidste bankdag i marts.

Ud over din førtidspension kan du søge om forskellige tilskud til fx varme, tandpleje, medicin og fodpleje.

Læs mere om tilskud:

• Personligt tillæg
• Helbredstillæg
• Varmetillæg til førtidspensionister
• Bistands- og plejetillæg

Du og din ægtefælle/samlever må gerne have andre indkomster, når du får førtidspension, men det kan have betydning for, hvor meget du kan få i grundbeløb og pensionstillæg.

Invaliditetsbeløbet, førtidsbeløbet og de ekstra tillægsydelser er skattefrie og kan derfor ikke blive sat ned.

Indkomster der kan have betydning for, hvad du får i grundbeløb og pensionstillæg, er fx:

• Indkomst ved personligt arbejde, fx løn og honorarer
• Udbetalinger fra pensioner, fx arbejdsmarkedspensioner og ratepension
• Bidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger.

 Indkomst i kr. om året før skat (2025)

 Indkomst i kr. om året før skat (2024)

Dit grundbeløb kan blive sat ned

Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis din årlige indkomster overstiger en bestemt indkomstgrænse, jf. ovenstående tabel. Indkomstgrænsen afhænger af, om du er enlig, samlevende eller gift.

Grundbeløbet påvirkes kun af din egen indkomst, uanset om du er enlig, samlevende eller gift. 

Hvis du modtager førtidspension, og du var samlevende før 1. marts 1999, så skal du kontakte Udbetaling Danmark for vejledning om din pension.

Årligt pensionstillæg og indkomst i kr. før skat (2025)

   

Årligt pensionstillæg og indkomst i kr. før skat (2024)

   

Dit pensionstillæg kan blive sat ned

Hvis du og din eventuelle samlever har indkomster, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde. Hvor meget dit pensionstillæg nedsættes afhænger af din og din ægtefælles/samlevers indkomst, samt om din ægtefælle/ samlever er pensionist.

Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist, så medtager vi ikke hele din ægtefælles/samlevers indkomst til beregning af dit pensionstillæg. Vi ser bort fra de første 54% af indkomsten.

Hvis du ikke er pensionist hele kalenderåret, så omregnes ovenstående beløb til det antal måneder du er pensionist i det pågældende år.

Hvis du modtager førtidspension, og du var samlevende før 1. marts 1999, så skal du kontakte Udbetaling Danmark for vejledning om din pension.

Eksempel: 
Det vil sige, at hvis din ægtefælle/samlever fx har en årlig indkomst på 200.000 kr., ud over arbejdsindkomst, så ser vi bort fra 54% af indkomsten og medtager det resterende beløb i beregningen af dit pensionstillæg. I dette tilfælde vil din ægtefælles/samlevers indkomst til beregningen være 92.000 kr. (200.000 * 54% = 108.000 kr. 200.000 - 108.000 = 92.000 kr.). 

Din pension kan gøres hvilende, hvis du kan forsørge dig selv

Din kommune kan gøre din pension hvilende, hvis de kan se, at du over en længere periode kan tjene mere end 163.560 kr. (2024)  om året. Men du kan ikke få frakendt din førtidspension, medmindre du selv søger om det.

Du kan også selv søge om, at din pension bliver gjort hvilende. Hvis du vil det, skal du kontakte din kommune.

Du skal også kontakte din kommune for at få genoptaget udbetalingen af din førtidspension, hvis du ikke længere arbejder, eller hvis du mener, at du fremover vil tjene mindre end 163.560 kr. (2024) om året.

Fra 2025 bliver begrebet ”arbejdsindkomst” (også kaldet "indkomst ved personligt arbejde”) ændret til at omfatte indkomster, som er AM-bidragspligtige, samt DIS-indkomst. 

Ændringen gælder både for folke-, førtids- og seniorpensionister og for en eventuel samlever/ægtefælle, og vil betyde følgende:

Efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og dagpenge: Disse indkomster er ikke AM-bidragspligtige og skal derfor ikke længere ses som arbejdsindkomst. De skal i stedet ses som anden personlig indkomst. Dermed vil fx en samlevers indkomst fra efterløn kunne påvirke opgørelsen af pensionistens pension.

Selvstændig virksomhed: Al indkomst og underskud fra selvstændig virksomhed (bortset fra biblioteksafgift) vil fra 2025 blive betragtet som arbejdsindkomst. Det betyder, at der ikke længere skelnes mellem aktiv eller passiv drift af virksomheden.

Er biblioteksafgift en del af dit virksomhedsresultat, skal du være opmærksom på, at den skal oplyses som anden personlig indkomst. Biblioteksafgift er nemlig ikke AM-bidragspligtig, og er således ikke arbejdsindkomst, selvom den indgår i et virksomhedsresultat.

Læs mere:

• Fra 2025 skal du ikke længere skelne mellem aktiv/passiv i driften

DIS-indkomst: DIS-indkomst medtages stadig som arbejdsindkomst, selvom der ikke betales AM-bidrag af denne indkomst.

Udenlandske indkomster: Ovenstående gælder også for udenlandske indkomster. Det betyder, at udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de blev beskattet i Danmark, skal ses som arbejdsindkomst.

AM-bidragspligtige indkomster

Hvilke indkomster, der er AM-bidragspligtige og dermed arbejdsindkomst, kan du læse mere om på skat.dk. 

AM-bidragspligtige indkomster kan fx være:

• A-indkomst (almindelig løn, løntilskud)
• Honorarer
• Feriepenge
• Ferietillæg (som lønmodtagere med ret til løn under ferie får)
• Periodiske udgiftsgodtgørelser (som ikke er skattefri rejse-/befordringsgodtgørelse)
• Fri bil
• Fri kost og logi
• Fri telefon og andre personalegoder
• Gratialer
• Udenlandske indkomster, som fx løn og overskud fra selvstændig virksomhed, når du betaler skat af dem i Danmark

Derudover bliver følgende også betragtet som arbejdsindkomst fra 2025:

• Virksomhedsresultat – både overskud og underskud – fra selvstændig virksomhed (bortset fra biblioteksafgift), hvis indkomsten bliver beskattet som personlig indkomst
• DIS-indkomst (indkomst fra skibsfart)
• Udenlandske indkomster, du ikke betaler skat af i Danmark, men som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de var blevet beskattet i Danmark.

Er du førtidspensionist, og har du eller din ægtefælle/samlever arbejdet ekstra i forbindelse med corona-situationen, skal du oplyse den corona-relaterede indkomst til Udbetaling Danmark.  

• Oplys indkomster fra corona-relateret arbejde

Arbejder du eller din ægtefælle/samlever på en arbejdsplads, som varetager opgaver med personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal indkomsten fra dette arbejde ikke indgå i beregningen af din førtidspension. Læs mere herunder:

• Din pension, når du har indkomster fra en arbejdsplads, som udfører opgaver i forbindelse med fordrevne fra Ukraine

Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på i forhold til dit varmetillæg fra Udbetaling Danmark, hvis du har valgt at hjælpe ukrainske flygtninge med husly i en kortere periode. 

Før de får opholdstilladelse eller asyl

Indtil de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse eller asyl, har det ikke betydning for dit varmetillæg, hvis de opholder sig hos dig. Det gælder også, hvis den/de ukrainske flygtninge har søgt, men endnu ikke fået opholdstilladelse. Hvis de får opholdstilladelse, mens de opholder sig hos dig, skal du ringe til Udbetaling Danmark.

Hvis de får eller har opholdstilladelse

Når den/de ukrainske flygtninge har opholdstilladelse og får adresse hos dig, skal du ringe til Udbetaling Danmark, så de kan vurdere, om det betyder noget for dit varmetillæg. 

Hvis du midlertidigt og kortvarigt giver husly til ukrainske flygtninge for at afhjælpe en akut boligsituation, og opholdet forventes at vare højst omkring 4-6 måneder, vil det sandsynligvis ikke påvirke dit varmetillæg. Udbetaling Danmark vurderer, hvad det betyder i din konkrete situation, når du ringer til dem.

Husk også at give besked, hvis opholdet undervejs ændrer karakter. 

Hvis du er enlig og får varmetillæg

Hvis du får pension som enlig og får varmetillæg, vurderer Udbetaling Danmark samtidig, om det har betydning for din pension som enlig.

Din pension som enlig, hvis du giver husly til ukrainske flygtninge

Hvis de flytter ind eller lejer et værelse hos dig

Hvis den/de ukrainske flygtninge flytter ind hos dig mere permanent, har det betydning for dit varmetillæg. Du kan beregne, hvad det betyder her:

• Beregn dit varmetillæg

Hvis du låner dit sommerhus ud

Det har ingen betydning for dit varmetillæg, hvis du lader andre bo gratis i dit sommerhus eller lignende, som ikke er din egen faste bolig. 

Hvis du får boligstøtte eller børnetilskud som enlig

• Din boligstøtte, hvis du giver husly til ukrainske flygtninge
• Dit børnetilskud, hvis du giver husly til ukrainske flygtninge

En gang om året gør Udbetaling Danmark op, om du har fået det, du havde ret til i førtidspension året før. Det kaldes opgørelse af pension eller efterregulering. 

Opgørelsen vil enten vise, at:

1. Du har fået den førtidspension, du har ret til
2. Du har fået for meget i førtidspension, og du skal betale penge tilbage
3. Du har fået for lidt i førtidspension, og du skal have penge tilbage.

Hvornår gør Udbetaling Danmark min førtidspension op?

Udbetaling Danmark udsender opgørelsen af din pension fra slutningen af maj måned. Hvis du eller din ægtefælle/samlever har en selvstændig virksomhed, gør Udbetaling Danmark din/jeres pension op fra september.

Hvordan gør Udbetaling Danmark min pension op?

Udbetaling Danmark laver opgørelsen af din førtidspension på baggrund af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I brevet om opgørelsen af din pension, kan du se hvilke indkomstoplysninger, Udbetaling Danmark har beregnet din førtidspension ud fra. 

Hvis du vil se de beregninger, som er brugt til opgørelsen af din førtidspension, er du velkommen til at ringe til Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61.

Læs mere:

• Hvad betyder det for mig, at min førtidspension bliver gjort op?

Hvis du skal betale pension tilbage, har du mulighed for at betale hele beløbet tilbage eller oprette en afdragsordning her:

• Betal pension tilbage

Når du modtager pension, er det vigtigt, at du ved, om du er enlig eller samlevende. Som hovedregel får du nemlig mere i pension, hvis du er enlig, end hvis du er samlevende. Derudover har du som pensionist det, der hedder oplysningspligt. Det vil sige, at du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du fx går fra at være samlevende til enlig eller omvendt.

Som udgangspunkt er man enlig, hvis man bor alene, mens man er samlevende, hvis man bor sammen med en anden person på fælles bopæl. Men det afgørende for, om man bliver betragtet som samlevende, er, om man har fælles husførelse med en anden person.

Hvad er ’fælles husførelse’?

Man har ’fælles husførelse" med en anden person, hvis man fx deles om indkøb, madlavning, praktiske opgaver og udgifter til bil. Det vil altså sige, at man godt kan have fælles husførelse med en, man ikke bor sammen med og alligevel være samlevende.

Man kan også godt være samlevende med en, man ikke er kæreste eller gift med, da det afgørende er, om man har fælles husførelse.

Du kan ændre din samlivsstatus her:

• Oplys ændringer til din førtidspension

Film om enlig eller samlevende

Se en kort film om, hvornår man betragtes som enlig, og hvornår man betragtes som samlevende.

Hvornår bliver du betragtet som samlevende?

Udbetaling Danmark betragter dig som samlevende, hvis du har økonomiske fordele ved at dele udgifterne til fx dagligvarer og bil eller praktiske fordele ved at dele opgaver som madlavning, afhentning af børn og lignende. Fordelene skal svare til de fordele, som gifte har.

Du kan derfor blive betragtet som samlevende, hvis:

• Du bor sammen med en, du har fælles husførelse med, også selvom personen ikke er din kæreste.
• Du bor alene og har fælles husførelse med en, der bor et andet sted, fx din kæreste.

Hvis du bor sammen med fx en bror eller en forælder, og I har fælles husførelse, vil I ikke blive betragtet som samlevende. For at blive betragtet som samlevende, skal I nemlig kunne gifte jer efter dansk ret.

Læs mere:

• Vejledning om, hvilke særlige regler der gælder, når du modtager pension som enlig

Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, hvis du får pension som enlig og evt. varmetillæg, og du har valgt at hjælpe ukrainske flygtninge med husly i en kortere periode.  

Før de får opholdstilladelse eller asyl

Indtil de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse eller asyl, har det ikke betydning for din pension eller dit varmetillæg, hvis de opholder sig hos dig. Det gælder også, hvis den/de ukrainske flygtninge har søgt, men endnu ikke fået opholdstilladelse. 

Hvis de får opholdstilladelse, mens de opholder sig hos dig, skal du ringe til Udbetaling Danmark.

Hvis de får eller har opholdstilladelse

Når den/de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse eller asyl og får adresse hos dig, skal Udbetaling Danmark vurdere, om det betyder noget for din pension og evt. dit varmetillæg.

Hvis du midlertidigt og kortvarigt giver husly til ukrainske flygtninge for at afhjælpe en akut boligsituation, vil det sandsynligvis ikke påvirke din pension eller dit varmetillæg. Men Udbetaling Danmark skal altid vurdere den enkelte situation. Derfor skal du ringe til Udbetaling Danmark, så de kan vurdere, hvad det betyder i din konkrete situation.

Husk også at give besked, hvis opholdet undervejs ændrer karakter.

Hvis de flytter ind eller lejer et værelse hos dig

Hvis den/de ukrainske flygtninge flytter ind hos dig mere permanent, skal du give besked, så Udbetaling Danmark kan vurdere, om det har betydning for din pension som enlig og evt. varmetillæg. 

Hvis du får varmetillæg

• Dit varmetillæg, hvis du giver husly til ukrainske flygtninge

Hvis du får boligstøtte eller børnetilskud som enlig

• Din boligstøtte, hvis du giver husly til ukrainske flygtninge
• Dit børnetilskud, hvis du giver husly til ukrainske flygtninge

Den 1. januar hvert år beregner Udbetaling Danmark din pension ud fra din forskudsopgørelse fra Skattestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at din forskudsopgørelse er rigtig. Du kan rette din forskudsopgørelse fra november her:

• Ret din forskudsopgørelse
• Læs mere om, hvordan Udbetaling Danmark bruger din forskudsopgørelse

Du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i de oplysninger, du har givet Udbetaling Danmark. Det kan nemlig have betydning for, hvor meget du kan få i førtidspension. Du skal fx give os besked, hvis:

• dine indkomster ændrer sig
• du ændrer samlivsstatus
• du flytter adresse i Danmark eller rejser til udlandet
• din eller din ægtefælles/samlevers formue ændrer sig
• der er ændringer til din eller din ægtefælles/samlevers selvstændige virksomhed

Du kan se alle situationer, hvor du skal give besked om ændringer her:

• Læs mere om, hvornår du skal give besked

Du kan oplyse Udbetaling Danmark om dine ændringer her:

• Oplys ændringer til din førtidspension

Der kan ske ændringer i dit liv, som påvirker dine indkomster. Hvis dine indkomster ændrer sig, kan det have betydning for din førtidspension. 

Når du skal oplyse ændringer om dine indkomster, skal det enten gøres i din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen eller til Udbetaling Danmark.  

I skemaet nedenfor kan du finde svar på, hvor og hvornår du skal oplyse om ændringer i dine indkomster, så du får udbetalt den førtidspension, du har ret til. 

Obligatorisk Pension er en pensionsordning for dem, der modtager visse offentlige ydelser, fx førtidspension. Pensionsordningen trådte i kraft den 1. januar 2020.

Hvis du startede med at få indbetalt bidrag til din obligatoriske pensionsordning fra 2020, vil det fremgå af din udbetalingsmeddelelse. Det er staten, der betaler bidragene til din obligatoriske pensionsordning. Du vil derfor ikke få mindre i førtidspension, mens du sparer op.

Hvornår får du udbetalt Obligatorisk Pension?

Du får automatisk udbetalt pensionen, når du når folkepensionsalderen - og lige så længe du lever. Du kan ikke få udbetalt pensionen tidligere. 

• Bliv klogere på Obligatorisk Pension
• Mere information om Obligatorisk Pension

Du har mulighed for at indbetale til ATP Livslang Pension og/eller den Supplerende Arbejdsmarkedspension. Det sikrer dig en ekstra indtægt, når du går på folkepension.

Læs mere om ATP Livslang Pension:

• ATP Livslang Pension

Læs mere om Supplerende Arbejdsmarkedspension:

• Supplerende Arbejdsmarkedspension

Din førtidspension ændres automatisk til folkepension, når du når folkepensionsalderen.

Du modtager et brev fra Udbetaling Danmark 6 måneder før, du overgår til folkepension. Ved modtagelsen af dette brev, skal du ikke gøre noget.

Du modtager et brev igen 1 måned før, du overgår til folkepension. Når du modtager brevet, skal du give oplysninger via selvbetjeningen. Du skal blandt andet give oplysninger om dine egne og din eventuelle ægtefælle/samlevers indkomster. Hvis din ægtefælle/samlever modtager social pension, skal du stadig oplyse deres indkomst.

Hvis du har fået invaliditetsydelse, er det særligt vigtigt, at du giver oplysninger. Sammen med oplysninger om indkomst, skal du også give oplysninger om samlivsstatus og skattekort. 

Her kan du give oplysninger, når du har modtaget brevet 1 måned før, du overgår til folkepension:

• Giv oplysninger og overgå fra førtidspension til folkepension

Du kan læse mere om folkepension her:

• Læs mere om folkepension

Vær opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke beholder de tillæg, du har modtaget sammen med din førtidspension. Dog har du ret til at bevare bistands- og plejetillægget som folkepensionist, hvis du modtager det sammen med din førtidspension.

Der er mange forhold at tage stilling til, når man mister ens nærmeste. Der opstår både praktiske og økonomiske spørgsmål - i en periode, der er præget af sorg.

Med guiden 'Når livet slutter' kan du danne dig et overblik over, hvad du skal tage stilling til, hvis du mister en af dine nærmeste.

• Guide: Når livet slutter

Når du bor sammen med din ægtefælle/samlever, der også modtager pension (folkepension, førtidspension, seniorpension, tidlig pension), får din ægtefælle/samlever udbetalt din førtidspension, når du dør. Din ægtefælle/samlever får automatisk udbetalt din førtidspension i op til tre måneder efter din død. Det kaldes efterlevelsespension.

Det er en betingelse, at du og din ægtefælle/samlever har fælles bopæl på tidspunktet for dit dødsfald. Hvis du eller din ægtefælle/samlever bor alene, fx på plejehjem, får din ægtefælle/samlever ikke efterlevelsespension.

Automatisk udbetaling

Hvis din ægtefælle/samlever har ret til efterlevelsespension, får vedkommende den automatisk udbetalt til sin NemKonto.

Når de tre måneder er gået, vil din ægtefælle/samlever automatisk få udbetalt pension som enlig.

Oplysning om dødsfald

Udbetaling Danmark får automatisk besked om dødsfaldet fra Folkeregistret. Dine pårørende skal derfor ikke gøre noget i forhold til at få udbetalt efterlevelsespension, når du dør.

Hvis du bor eller opholder dig i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, skal dine pårørende dog selv kontakte Udbetaling Danmark. Folkeregistret giver nemlig ikke automatisk besked til Udbetaling Danmark om dødsfaldet.

Læs mere

Hvis dine pårørende ikke har ret til efterlevelsespension, kan de søge om efterlevelseshjælp hos Udbetaling Danmark. Du kan læse mere om efterlevelseshjælp her: 

• Efterlevelseshjælp

Læs om hvad der sker med ATP Livslang Pension og ældrechecken ved dødsfald:

• Pension, når du dør

Dine pårørende kan have ret til begravelseshjælp, når du dør. Du kan læse mere om begravelseshjælp her: 

• Begravelseshjælp

Hvis du modtager førtidspension og bor sammen med din ægtefælle/samlever, der modtager pension (folkepension, førtidspension, seniorpension, tidlig pension), får du automatisk udbetalt din ægtefælles/samlevers pension i op til tre måneder efter, at din ægtefælle/samlever er gået bort. Det kaldes efterlevelsespension.

Det er en betingelse, at du og din ægtefælle/samlever havde fælles bopæl på tidspunktet for dødsfaldet. Hvis du eller din ægtefælle/samlever boede alene, fx på plejehjem, får du ikke efterlevelsespension. 

Automatisk udbetaling

Hvis du har ret til efterlevelsespension, får du den automatisk udbetalt til din egen NemKonto.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du får nøjagtig det samme beløb udbetalt, som din ægtefælle/samlever fik. Det skyldes, at Udbetaling Danmark bruger dit bikort, når efterlevelsespensionen udbetales.

Når de tre måneder er gået, vil du automatisk få udbetalt førtidspension som enlig.

Oplysning om dødsfald

Udbetaling Danmark får automatisk besked om dødsfaldet fra Folkeregistret. Du skal derfor ikke gøre noget i forhold til at få udbetalt efterlevelsespension ved dødsfald.

Hvis din ægtefælle/samlever bor eller opholder sig i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, skal du dog selv kontakte Udbetaling Danmark. Folkeregistret giver nemlig ikke automatisk besked til Udbetaling Danmark om dødsfaldet.

Læs mere

Hvis du ikke har ret til efterlevelsespension, kan du som pårørende søge om efterlevelseshjælp hos Udbetaling Danmark. Du kan læse mere om efterlevelseshjælp her: 

• Efterlevelseshjælp

Læs om hvad der sker med ATP Livslang Pension og ældrechecken ved dødsfald:

• Pension, når du dør

Som pårørende kan du have ret til begravelseshjælp, når din ægtefælle/samlever dør. Du kan læse mere om begravelseshjælp her:

• Begravelseshjælp

Når du dør, ophører retten til førtidspension dagen efter dødsfaldet.

Førtidspension udbetales for en måned ad gangen, og der kan derfor være udbetalt for lidt eller for meget i pension i den måned, hvor dødsfaldet sker.

Er der udbetalt for lidt i førtidspension, vil beløbet blive udbetalt til din ægtefælle. Hvis I er samlevende, men ikke er gift, vil beløbet blive udbetalt til boet.

Er der udbetalt for meget i førtidspension, vil kravet blive sendt til boet.

Den 31. januar 2020 forlod Storbritannien EU.

Storbritannien og EU har lavet en aftale, som fortsat sikrer dig ret til pension, selvom Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Du har ret til førtidspension, hvis du er britisk statsborger med bopæl i Danmark. Hvis du som dansk eller britisk statsborger allerede bor/boede i Storbritannien før den 31. december 2020 og bliver boende, har Brexit ingen betydning for din førtidspension fra Danmark. 

Hvis du flytter til Storbritannien efter den 31. december 2020, kan du tage din førtidspensions grundbeløb med, hvis du er statsborger i Danmark, i et EU/EØS-land eller Schweiz, og du har boet i Danmark i mindst 10 år eller 1/4 af tiden, fra du fyldte 15 år, til du får tilkendt pension. Perioden, du bor i Danmark, skal være sammenhængende og grænse op til pensionstidspunktet. 

• Læs mere om krav til bopæl og statsborgerskab for førtidspensionister

Er du statsborger i et land uden for Storbritannien og EU/EØS, kan du få førtidspension, hvis du:

• er flyttet til eller har fået arbejde i Storbritannien eller et EU/EØS-land efter den 31. december 2020 og
• forud for dette var omfattet af lovgivningen for pension i Storbritannien eller et EU/EØS-land og
• i øvrigt opfylder betingelserne for at få førtidspension.

Hvis du skal hjælpe en anden

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med MitID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at udfylde blanketten 'Blanket til fuldmagt uden MitID'. Du kan bruge selvbetjeningen 'Giv eller send fuldmagt med MitID' i stedet.

• Giv eller send fuldmagt med MitID
• Fuldmagtsblanket til Pension - uden MitID
• Læs mere: Sådan laver I en fuldmagt

Det er kommunen, der tilkender førtidspension. Det vil sige, det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at være på førtidspension. Det er derimod Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din førtidspension, når du er blevet tilkendt den.

Her kan du se, hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål:

Kontakt din kommune

Hvis du har spørgsmål til din sag om førtidspension, skal du kontakte din kommune. 

Det kan fx være ved spørgsmål om, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil arbejde igen, eller hvis du ønsker at søge forhøjelse af pensionen på grund af dit helbred.

Du kan finde kommunens telefonnummer på din kommunes hjemmeside.

Kontakt Udbetaling Danmark

Har du spørgsmål til beregningen eller udbetalingen af din førtidspension, skal du kontakte Udbetaling Danmark. 

Du finder Udbetaling Danmarks kontaktoplysninger nederst på siden. 

Hvornår får jeg svar på min henvendelse?

Udbetaling Danmark svarer så hurtigt som muligt. Hvis du har skrevet til Udbetaling Danmark, kan du regne med at få svar inden for 20 hverdage.

Hvordan giver jeg en anden fuldmagt?

Hvis du ønsker, at en anden person, skal hjælpe dig med din sag, skal du udfylde en fuldmagt og sende den til Udbetaling Danmark. Hjælperen kan fx være et familiemedlem eller en ven.

• Læs mere om fuldmagt

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Det er kommunen, der vurderer, om du kan få førtidspension. Derfor skal du kontakte eller klage til din kommune, hvis du er uenig i deres afgørelse af, om du kan få førtidspension. Kommunen skal have din klage, senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

Det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler førtidspensionen. Du er velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark, hvis du er utilfreds med beregningen eller udbetalingen af din førtidspension. Hvis du er uenig i en afgørelse fra Udbetaling Danmark, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage, senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

• Sådan gør du, hvis du er utilfreds eller vil klage

Anmeld mistanke om snyd

Du kan læse om, hvordan du anmelder mistanke om snyd med førtidspension:

• Anmeld mistanke om snyd

Lovgivning

• Gammelførtidspensionsloven
• Førtidspensionsbekendtgørelsen (gammel ordning)
• Bekendtgørelse om ATP og førtidspension
• Førtidspensionsvejledningen (gammel ordning)

Læs også:

• Hvis du gerne vil have din folke- eller førtidspension med til udlandet
• Førtidspension (gammel ordning)
• Boligstøtte