Trods de forskellige betegnelser er der tale om det samme koncept: En selvejende institution, der driver skole inden for de rammer, der er beskrevet i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. Skolerne er holdningsskoler, som er båret af forskellige værdigrundlag. Fælles for dem er, at de afspejler forældregruppen.
De frie grundskolers indtægter er primært baseret på statstilskud og forældrebetaling. Omkring 15 procent af danske skolebørn går i en fri grundskole.