Hvis du er lønmodtager, har du ret til omsorgsorlov 5 arbejdsdage hvert kalenderår, dvs. fra 1. januar til 31. december. Hvis du ønsker at holde omsorgsorlov, skal du give din arbejdsgiver besked om det.
Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du får løn når du holder omsorgsorlov. Hvis du ikke har ret til løn, vil de dage, du har holdt omsorgsorlov, blive trukket fra din løn. Du har ikke ret til dagpenge, selv om du ikke får løn under orloven.
Du kan holde de 5 dages omsorgsorlov som en samlet periode eller som enkelte dage.
Ubrugte omsorgsdage bortfalder ved årets udgang.