Sommerhus

I Danmark må du bo i dit sommerhus om sommeren, mens der gælder andre regler resten af året

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Du må bo i dit sommerhus hele året, hvis du opfylder et af disse krav:

  1. Du har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet.
  2. Du har fået dispensation af kommunen, hvor sommerhuset ligger i. En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse.
  3. Du er pensionist og har ejet dit sommerhus i 1 år. 

Ved pensionist forstås:

  • en borger, der har ret til at modtage folkepension i henhold til lov om social pension
  • en førtidspensionist i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
  • en efterlønsmodtager i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring
  • en modtager af fleksydelse i henhold til lov om fleksydelse
  • en borger på 60 år og derover, der oppebærer pension.

Kommunen, hvor sommerhuset ligger, kan i særlige tilfælde give dig tilladelse til at bo i dit sommerhus hele året. Det gælder for:

  • Ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og andre virksomheder, når det er nødvendigt for virksomhedens drift.
  • Personer, der fejlagtigt har fået oplyst af kommunen, at de kunne bo lovligt i sommerhuset hele året, da de købte ejendommen.
  • Personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan få en rimelig tilværelse i sommerhuset.

Hvis du opfylder et af kravene for helårsbeboelse, skal du ikke søge kommunen om at bruge dit sommerhus som helårsbolig.

Du er derfor selv ansvarlig for at vurdere, om forfatningen på sommerhuset gør det egnet til helårsbeboelse. Det gælder fx i forhold til husets sundhed og sikkerhed.

Det betyder også, at du ikke har ret til erstatning, hvis sommerhuset på et senere tidspunkt erklæres uegnet til helårsbeboelse.

Sommerhuse er ikke tiltænkt som helårsboliger. Af den grund har mange sommerhuse mindre isolering og dårligere muligheder for ventilation end helårshuse. Vælger du at benytte sommerhuset til helårsbeboelse, kan det medføre et stort energiforbrug til opvarmning og en øget risiko for dårligt indeklima med fx fugt, husstøvmider og skimmelsvampe.

Dit sommerhus må ikke være i så ringe stand, at kommunen vurderer, det er sundhedsfarligt at opholde sig i huset og derfor erklærer det uegnet til helårsbeboelse. Der er dog ikke krav om, at sommerhuset skal leve op til bygningsreglementets bestemmelser for helårsboliger.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit sommerhus egner sig til helårsbeboelse eller ej, kan det være en god idé at spørge en fagmand til råds. En fagmand kan kontrollere sommerhusets forfatning i forhold til sundhed, energi og sikkerhed og fx udarbejde en tilstandsrapport, som kan være til gavn i forbindelse med en beslutning om at bruge sommerhuset som helårsbolig.

De fleste sommerhuse ligger mere isolerede end helårshuse. Du bør derfor overveje, om du fx har butikker inden for rimelig rækkevidde.

Du bør også undersøge det sociale og tekniske serviceniveau i kommunen. Er der fx gadebelysning, snerydning og renovation om vinteren? Og hvilke muligheder er der for at få hjælp, hvis du bliver syg eller får dårligere helbred?

Der er flere grunde til, du ikke må bruge dit sommerhus som helårsbeboelse:

  • Det sikrer, at sommerhusområderne fastholdes som rekreative områder.
  • Det sænker behovet for at oprette nye sommerhusområder i værdifulde områder og ubebyggede kyststrækninger.
  • Det beskytter sårbare landskabstyper i og omkring sommerhusområderne mod slid.

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i boligforholdslovens kapitel 1om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis på grund af Skatteministeriets regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse og for at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

  • Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
  • Nyopførte boliger bliver først omfattet af bopælspligt, når de er blevet benyttet til helårsbolig – typisk ved tilmelding til folkeregistret. Fra 1. januar 2021 gælder bopælspligten dog også for boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger - allerede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage boligen i brug foreligger.
  • Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
  • Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.


Skrevet af By-, Land- og Kirkeministeriet, Plan- og Landdistriktsstyrelsen