En offentlig hjemmeside eller en app skal bygges op, så den er tilgængelig for alle. Også for dig, der har svært ved at se, er ordblind, farveblind, lammet, har musearm, svært ved at koncentrere dig eller andet.
Hjemmesiden eller app’en skal være opfattelig, anvendelig, forståelig og robust.
Det betyder fx, at:
• billeder, som ikke bare er til pynt, skal have et tekstalternativ
• teksten skal mærkes op med de rigtige typer overskrifter, så du, der bruger skærmlæser, kan få overblik over indholdet
• koden skal være i orden, så du, der ikke bruger mus, kan tabulere dig rundt på hjemmesiden