Oplys formue til ældrecheck
Her kan du give Udbetaling Danmark oplysninger om din formue til brug for ældrecheck.
Din formue har betydning for din ret til at modtage ældrecheck.
Vær opmærksom på, at det er din og din eventuelle ægtefælle/samlevers samlede formue, som skal oplyses.
Hvis du opfylder betingelserne for at få ældrecheck, og vi har modtaget dine oplysninger senest den 8. januar 2025, får du ældrechecken udbetalt sammen med din folkepension den sidste hverdag i januar. Modtager vi dine oplysninger efter den 8. januar 2025, får du ældrechecken udbetalt sammen med din folkepension den sidste hverdag i februar.
Det anbefales, at du har oplysninger om din likvide formue klar. Du kan finde information om din likvide formue i artiklen ‘Hvad er den likvide formue?’ på siden om Ældrecheck på borger.dk.
Sådan gør du
- Klik på ‘Videre’
- Log ind med MitID
- Klik ‘Start’ på siden med overskriften ‘Jeg vil oplyse formue’
- Vælg ‘Ældrecheck’
- Udfyld de relevante felter
- Klik ‘Godkend og send’ når du er færdig.
Vær opmærksom på, at Udbetaling Danmark først har modtaget dine oplysninger, når du får vist kvitteringssiden. Du vil få kvitteringen tilsendt.