Oplys ændringer til folke-, førtids- og seniorpension

Her kan du:

  • give besked om ændringer i din indkomst, formue og personlige forhold
  • oplyse skattekort
  • give besked om midlertidigt ophold i udlandet

Når du modtager folke-, førtids- eller seniorpension, skal du give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i din indkomst, formue eller personlige forhold. Hvis din evt. samlever ikke er pensionist, skal du også give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i hans/hendes indkomster og formue. 

Hvis du skal oplyse om indkomstændringer

Du skal i de fleste tilfælde ændre din forskudsopgørelse på www.skat.dk, hvis du skal oplyse om indkomstændringer. Skattestyrelsen sender automatisk dine oplysninger til Udbetaling Danmark.

Du skal kun oplyse dine indkomstændringer her, hvis:

  • du ikke har været pensionist hele kalenderåret
  • der er sket ændringer i dine personlige forhold, hvis du fx er blevet enlig eller samlevende
  • din samlever er blevet pensionist i løbet af året.

Når du bruger selvbetjeningen mellem kl. 22 og kl. 6, vil der være oplysninger om dig, der ikke er udfyldt på forhånd. Det virker normalt igen kl. 6.00. Beklager ulejligheden.

Sådan gør du

  • Klik på 'Videre'
  • Log ind med MitID
  • Vælg den ændring, du vil oplyse om
  • Følg trinnene og udfyld relevante felter

Vær opmærksom på, at Udbetaling Danmark først har modtaget dine oplysninger, når du får vist kvitteringssiden. Du vil få en kvittering tilsendt.