Registrer interesse for en bedre internetforbindelse

Boligejer: Du kan give internetudbydere besked, hvis du ønsker en bedre internetforbindelse 

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Hvis du bor på en adresse, hvor du gerne vil have en forbedret internetforbindelse, kan det være en fordel at gøre udbyderne opmærksomme på din interesse.

Når du registrerer din interesse for en bedre internetforbindelse, får internetudbyderne kendskab til dine behov og ønsker. Det øger sandsynligheden for, at udbyderne kontakter dig med et tilbud om en bedre internetforbindelse.

For at registrere din interesse for en bedre internetforbindelse, skal du være ejer af ejendommen. Det skyldes, at aftalen om forbedring skal indgås mellem udbyderen og ejendommens ejer.

Hvis du ejer flere adresser

Hvis du ejer flere adresser, har du mulighed for at registrere din interesse for alle ejendommene, du ejer, eller vælge hvilke af dem du ønsker en bedre forbindelse på. Når du logger ind med MitID, vil du blive præsenteret for alle de adresser, du er registreret som ejer af. Det betyder, at hvis du fx ejer både din primære bolig og et sommerhus, kan du registrere din interesse for begge ejendomme.

Hvis der er flere ejere af den samme ejendom

Hvis der er flere ejere af den samme ejendom, har alle ejere lige adgang til at registrere eller fjerne interessen for ejendommen. Den seneste ændring anses for at være gældende. På listen over ejendomme, du ejer, kan du se, om der er tilvalgt eller fravalgt interesse for ejendommen. Hvis du ændrer status for din ejendom, vil din ændring blive den gældende, og andre ejere vil kunne se ændringen, når de logger ind.

Vær opmærksom på, at andre ejere af ejendommen kan ændre status for din bolig uden at spørge dig først.

Hvis du er lejer, bor i en andelsbolig eller har andre boligforhold

Hvis du er lejer eller bor på andre vilkår, hvor du ikke selv ejer din bolig, har du ikke mulighed for at registrere din interesse. Du kan dog kontakte ejeren af ejendommen og opfordre personen til at registrere interesse for adressen. I tilfælde af at udbyderne kommer med et tilbud, vil de kontakte adressen direkte via posten, og derfor er det beboeren på adressen, som vil modtage tilbuddet. Det er derfor vigtigt, at du, som lejer, formidler kontakten mellem ejendommens ejer og udbyderen.

Bor du i en andelsbolig, har du ikke mulighed for at tilkendegive en interesse, da denne skal laves for hele foreningen. Andelsforeningen har mulighed for at angive den samlede interesse med foreningens CVR-nummer på virk.dk.

Når du har registreret din interesse i at få en forbedret internetforbindelse, giver du samtykke til, at udbyderne får det at vide. Det er kun din adresse, der bliver videregivet til udbyderne.

Hvis udbyderne beslutter at forbedre internetforbindelsen i dit område, kan de kontakte dig på din adresse, via et fysisk brev i din postkasse, med et tilbud om at etablere en bedre forbindelse.

Nej, du er ikke garanteret en bedre internetforbindelse. Når du udtrykker interesse for en forbedret internetforbindelse, hjælper du udbyderne med at få et overblik over, hvor der er efterspørgsel efter en forbedret internetforbindelse. Det er op til udbyderne at beslutte, om de vil give et tilbud og udrulle bedre internetforbindelse på din adresse.

Nej, når du viser interesse for en forbedret internetforbindelse, ansøger du ikke om Bredbåndspuljen. I Bredbåndspuljen gives der tilskud til internetforbedringer. I denne løsning gives der ikke tilskud. I stedet fungerer løsningen som en form for kommunikationsled mellem dig og internetudbyderne, så du ikke selv behøver at indhente tilbud.

Du kan dog være berettiget til at modtage et tilskud til etablering af en bedre internetforbindelse. Du kan læse mere om Bredbåndspuljen på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Din interesse gælder, indtil du ændrer status for din ejendom. Derfor er der ingen grund til at opdatere eller forny din interesse. 

Du kan til enhver tid trække din interesse tilbage. Det gør du ved at logge ind og ændre status for din adresse.

Hvis du ikke ønsker at blive kontaktet af internetudbyderne alligevel, kan du til enhver tid logge ind og ændre status for din adresse.

Hvis der er flere ejere af ejendommen kan andre også trække din interesse tilbage.

Hvis du ikke er registreret som ejer af ejendommen i CPR-registeret, vil ejendommen ikke blive vist, når du logger ind. Hvis du ejer en andelsbolig vil denne heller ikke blive vist, idet andelsforeningen vil være den primære ejer, der kan registrere interesse.

Hvis du har en internetforbindelse på mindre end 100 Mbit/s via fastnet og mindre end 600 Mbit/s via mobilt bredbånd, kan du være berettiget til at søge tilskud til en bedre internetforbindelse gennem Bredbåndspuljen. Du kan læse mere om Bredbåndspuljen på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.