Du modtager dit årsbrev i løbet af december 2024. Brevet sendes via Digital Post.
Er du ikke tilmeldt Digital Post, sender vi brevet med almindelig post.
Du modtager dit årsbrev i løbet af december 2024. Brevet sendes via Digital Post.
Er du ikke tilmeldt Digital Post, sender vi brevet med almindelig post.
ATP vil som udgangspunkt gerne forhøje pensionerne hvert år. En forhøjelse bliver betalt af ATP’s reserver, men det er nødvendigt for ATP at have reserver tilbage at investere for, så der kan genereres afkast til både forhøjelser i fremtiden og til at dække, hvis levetiderne hos medlemmerne stiger mere end forventet.
I nogle år er ATP’s reserver store nok til, at ATP’s bestyrelse beslutter at forhøje pensionerne. Hvornår pensionerne kan forhøjes igen, afhænger bl.a. af, hvordan levetiden og de finansielle markeder udvikler sig.
Følgende tabel giver en historisk oversigt over bonusudlodningen siden 2013. Den generelle bonus gælder for alle ATP-medlemmer, mens udbetalingsbonussen er specifikt for pensionisterne.
År | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Generel bonus (pct.) | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 4 | 0 | 0 | 0 |
Udbetalingsbonus (pct.) | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 3 | 0 |
Din pension er ikke faldet. Du vil modtage det samme beløb før skat, som du gjorde i 2024.
På første side får du et overblik over dine planlagte udbetalinger i 2025 pr. måned. Hvis du modtager årlig pension, vil beløbet dække hele året 2025.
På side 2 finder du et overblik over dine samlede udbetalinger for 2024.
Hvis dit beløb efter skat er faldet, skyldes det ændringer i din trækprocent.
Vi bruger den trækprocent, som Skattestyrelsen sender til os. Du bedes derfor kontakte Skattestyrelsen for at få oplyst, hvorfor din trækprocent er ændret.