Hvis du tidligere har fravalgt efterlønsordningen, og du ikke kan blive optaget i fleksydelsesordningen på almindelige vilkår, kan du i nogle tilfælde melde dig ind via fortrydelsesordningen. Det kræver, at du ikke har fået dine efterlønsbidrag udbetalt.
For at få ret til fleksydelse efter fortrydelsesordningen skal du:
- have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra:
- den 1. januar 1997, hvis du er født før 1. januar 1973
- din 24-års fødselsdag, hvis du er født 1. januar 1973 eller senere - have betalt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen indtil fleksydelsesalderen
- have betalt efterløns-/fleksydelsesbidrag i mindst 15 år før fleksydelsesalderen.