Udbetaling Danmark fradrager dine pensioner i fleksydelsen. Fradragets størrelse afhænger af, om pensionen udbetales samtidig med fleksydelsen eller ej.
Pensioner der ikke udbetales samtidig med fleksydelsen
Fradraget i fleksydelsen er 60 pct. af den samlede pensionssum efter et bundfradrag på 18.500 kr. (2025)
Pensionssummen bliver gjort op pr. den dato, hvor du starter på fleksydelse og afhænger af, om pensionen udbetales livsvarigt eller i en tidsbegrænset periode/som et engangsbeløb.
Hvis pensionen udbetales:
- livsvarigt, så beregnes pensionssummen som en procentdel af den forventede årlige udbetaling
- i en tidsbegrænset periode eller på en gang, dvs. som et engangsbeløb, så beregnes pensionssummen som en procentdel af pensionsordningens depotværdi.
Skemaet viser, hvordan pensionssummen beregnes:
HVIS PENSIONEN UDBETALES ... | SÅ BEREGNES PENSIONSSUMMEN SOM ... |
---|---|
Livsvarigt | 80 pct. af den forventede årlige udbetaling |
Tidsbegrænset eller på en gang* | 5 pct. af depotværdien |
* Fx udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ratepension, ophørende pension, kapitalpension, aldersopsparing og aldersforsikring
Eksempel:
Skemaet viser, hvordan fradraget i fleksydelsen beregnes, når pensionen ikke udbetales samtidig med fleksydelsen.
PENSION |
BELØB |
PENSIONSSUM |
---|---|---|
Livsvarigt pension, forventet årlig udbetaling |
120.000 kr. | 80 pct. af 120.000 kr. = 96.000 kr. |
Kapitalpension, depotværdi |
450.000 kr. |
5 pct. af 450.000 kr. = 22.500 kr. |
Ratepension, depotværdi |
300.000 kr. |
5 pct. af 300.000 kr. = 15.000 kr. |
Bundfradrag |
-18.500 kr. |
-18.500 kr. |
Samlet pensionssum |
115.000 kr. | |
Fradrag pr. år |
||
Fradrag i fleksydelse |
60 pct. af 115.000 kr. = 69.000 kr. |
Løbende pensioner der udbetales samtidig med fleksydelsen
Hvis du samtidig med fleksydelsen får løbende udbetalinger fra en livsvarig eller tidsbegrænset pension, der er oprettet:
- via en arbejdsgiver, så er fradraget i fleksydelsen 50 pct. af de løbende årlige udbetalinger
- privat, så er fradraget i fleksydelsen 60 pct. af pensionssummen efter et bundfradrag på 18.500 kr. (2025)
Eksempel 1:
Skemaet viser, hvordan fradraget i fleksydelsen beregnes, når pensionsordningen er oprettet via en arbejdsgiver, og pensionen udbetales samtidig med fleksydelsen.
PENSION (arbejdsgiver) | BELØB | FRADRAG PR. ÅR |
---|---|---|
Livsvarig pension, løbende årlig udbetaling | 120.000 kr. | |
Fradrag i fleksydelse | 50 pct. af 120.000 kr. = 60.000 kr. |
Eksempel 2:
Skemaet viser, hvordan fradraget i fleksydelsen beregnes, når pensionsordningen er oprettet privat, og pensionen udbetales samtidig med fleksydelsen.
PENSION (privat) |
BELØB |
PENSIONSSUM |
---|---|---|
Livsvarig pension, løbende årlig udbetaling |
120.000 kr. |
80 pct. af 120.000 kr. = 96.000 kr. |
Bundfradrag |
-18.500 kr. |
-18.500 kr. |
Samlet pensionssum |
77.500 kr. |
|
Fradrag pr. år |
||
Fradrag i fleksydelse |
60 pct. af 77.500 kr. = 46.500 kr. |