Din pension, når du har indkomster fra arbejdspladser, som udfører opgaver i forbindelse med fordrevne fra Ukraine

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Har du eller din ægtefælle/samlever arbejdet på en arbejdsplads, som har varetaget opgaver med personer, der har været fordrevet fra Ukraine, skal indkomsten fra dette arbejde ikke indgå i beregningen af din folke-, førtids- eller seniorpension. 

Udbetaling Danmark ser bort fra indkomster fra arbejdspladser, der har udført opgaver relateret til fordrevne fra Ukraine i beregningen af folke-, førtids- og seniorpension (grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, ældrecheck og mediecheck). Der ses ikke bort fra indkomsten i beregningen af helbredstillæg. 

Reglerne gælder både indkomst fra mer- og overarbejde eller hele indkomsten fra et nyt arbejde, som er udbetalt og beskattet fra 1. april 2022 til og med 31. december 2022. 

Du skal selv oplyse indkomsterne

Du skal selv oplyse indkomsterne fra arbejdspladser, der har udført opgaver relateret til fordrevne fra Ukraine. Når du oplyser indkomsterne, trækker Udbetaling Danmark beløbet fra i det indkomstgrundlag, der ligger til grund for beregningen af din pension.

Oplys indkomster, som er udbetalt fra 1. april 2022 – 31. december 2022

Har du endnu ikke oplyst indkomster fra arbejdspladser, der har udført opgaver relateret til fordrevne fra Ukraine fra, kan du stadig kontakte Udbetaling Danmark og få tilsendt en blanket, hvor du kan oplyse indkomsterne, som vil indgå i opgørelsen af din pension. 

Reglerne gælder arbejde inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet, hvis arbejdspladsen løser opgaver, der har været relateret til personer, der har været fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladsen behøver ikke løbende at have varetaget disse opgaver, men skal have varetaget opgaverne rettet mod fordrevne fra Ukraine mellem 17. marts og 31. december 2022.  

Hvad er mer- og overarbejde?

Mer- og overarbejde er alt arbejde, der går ud over det aftalte i forhold til ansættelseskontrakten, og som giver ret til betaling for det ekstra arbejde, fx bonusser og særlig tillæg. 

Hvad er nyt arbejde? 

Nyt arbejde er arbejde, du eller din ægtefælle/samlever ikke havde før 17. marts 2022, og som foregik på en arbejdsplads, der varetog opgaver med personer, der var fordrevet fra Ukraine.  

Reglerne for at kunne oplyse indkomster relateret til fordrevne fra Ukraine gælder:

  • Pensionister, som selv eller hvis ægtefælle/samlever har haft merindkomst som følge af mer- og overarbejde fra en arbejdsplads, der har varetaget opgaver med fordrevne fra Ukraine.
  • Pensionister, som selv eller hvis ægtefælle/samlever har fået indkomster fra nyt arbejde på en arbejdsplads, der har varetaget opgaver med fordrevne fra Ukraine.

Indkomsterne skal du eller din ægtefælle/samlever have tjent som lønmodtager i en virksomhed i Danmark, EU/EØS, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland. 

Arbejdspladserne kan være private eller offentlige. Reglerne gælder ikke arbejde opnået ved selvstændig virksomhed. 

Arbejdspladserne, som har varetaget opgaver relateret til personer, der har været fordrevet fra Ukraine, hvor du eller din ægtefælle/samlever har haft mer-, over- eller nyt arbejde, kan være inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet:

  • Dagtilbud og private pasningsordninger: Kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, dagpleje, puljeordninger og private pasningsordninger.
  • Grundskoletilbud: Folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud.
  • Ungdoms- og voksenuddannelser: Almene gymnasier og private gymnasier, erhvervsskoler, AMU-centre, voksenuddannelsescentre, FGU-institutioner, ungdomsuddannelser for unge med særlige behov mv.
  • Det sociale område: Dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud.
  • Sundhedsområdet: Den kommunale og regionale sundhedssektor herunder inden for forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, og udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud.
  • Ældreområdet: Plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, samt leverandører i ældreplejen, der blandt andet leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning eller forebyggende hjemmebesøg.

For at oplyse dine eller din ægtefælle/samlevers indkomster relateret til fordrevne fra Ukraine skal du ringe til Udbetaling Danmark og få tilsendt en blanket. 

Når du skal oplyse indkomster relateret til fordrevne fra Ukraine, skal Udbetaling Danmark bruge følgende dokumenter:

  • Blanketten du har fået tilsendt. Blanketten skal udfyldes med indkomsterne fra arbejdet relateret til fordrevne fra Ukraine.
  • En arbejdsgivererklæring. Erklæringen skal printes samt udfyldes og underskrives af arbejdsgiver. 

Dokumenterne skal sendes til Udbetaling Danmark med digital post eller almindelig post. 

Arbejdsgivererklæring

Din eller din ægtefælle/samlevers arbejdsgiver skal udfylde og underskrive nedenstående arbejdsgivererklæring: