- Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
- Højst 10 genstande om ugen
- Højst 4 genstande på samme dag
- Børn og unge under 18 år frarådes at drikke alkohol
- Unge mellem 18 og 25 år bør være særlig opmærksomme på ikke at overskride anbefalingerne
- Gravide og kvinder, der prøver at blive gravide, frarådes at drikke alkohol
- Kvinder, der ammer, bør være forsigtige med indtag af alkohol
Alkoholbehandling
Hvis du har problemer med alkohol, kan du kontakte kommunen og få behandling
Kommunevælger
Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
Hvad gør jeg med et alkoholproblem?
- Alkohol & Samfund og Sundhedsstyrelsen har oprettet en anonym, professionel telefonrådgivning: Alkolinjen. Du kan ringe gratis og anonymt til Alkolinjen på tlf. 80 200 500
- Det er kommunerne, der har ansvaret for alkoholbehandlingen i Danmark. Hvis du har brug for råd og hjælp omkring dit alkoholforbrug, eller er bekymret for en pårørendes alkoholforbrug, skal du kontakte din kommune
På sundhed.dk kan du finde information om kommunens behandlingstilbud.
Hvad gør jeg, hvis min partner, mor eller far drikker?
Børn belastes af forældres alkoholproblemer. Derfor er det afgørende, at den ikke drikkende partner henvender sig til kommunen, der har ansvaret for alkoholbehandlingen, selv hvis den, der drikker ikke ønsker behandling.
Familier kan få alkoholbehandling, der er målrettet familier.
På sundhed.dk kan du se hvilke tilbud, kommunen har. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om det at være partner, barn eller pårørende til en person, der drikker.
Lovgivning
Kommunerne skal sørge for behandlingstilbud til alkohol- og stofmisbrugere. Det står i Sundhedslovens kapitel 40.
Læs også
Andre sider
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om alkohol og helbred, børn og unge, tal og undersøgelse mv.