Bloddonorer redder liv og er med til at sikre, at der er nok blod på hospitalerne til patienter, der har brug for det.
Blodet bruges f.eks. til kræftpatienter, kritiske fødsler, store operationer og patienter med kroniske sygdomme
Bloddonorer kan også give plasma, som bl.a. bruges til livsvigtig medicin til patienter med f.eks. sygdomme i immunsystemet.
Bloddonor
Blod fra donorer kan redde liv. Meld dig som donor
Kommunevælger
Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
Hvem kan give blod?
Du kan give blod, hvis du:
- er mellem 17 og 65 år
- er sund og rask
- vejer mindst 50 kg
- ikke har haft øget risiko for smitte med HIV og hepatitis
Er du donor, kan det være nødvendigt at holde pause med at give blod i en periode, fx hvis du har været syg eller har rejst i områder med forøget fare for smitte
Bliv bloddonor
Start Bliv bloddonorDu kan melde dig som bloddonor på Bloddonorerne Danmarks hjemmeside.
Hvordan giver jeg blod?
Du kan give blod op til fire gange om året, og du giver 450 ml. ved hver tapning. Selve tapningen tager kun ca. 5-10 minutter.
Hvis du giver plasma, minder det på mange måder om en almindelig bloddonation, men det tager lidt længere tid (ca. 45 min). Man kan give plasma op til ca. 30 gange om året, da man ikke afgiver cellerne i blodet, men kun plasmaet. Man kan donere 600-800 ml ad gangen afhængig af kropsvægt.
På Bloddonorerne Danmarks hjemmeside kan du se mere om at give blod og plasma.
Lovgivning
Reglerne om bloddonation står i blodforsyningsloven, som du kan læse på Retsinformation.
Læs også
På borger.dk
Andre sider
På Bloddonorerne Danmarks hjemmeside kan du bl.a. læse mere om reglerne for tappepauser, se svar på hyppigt stillede spørgsmål og få de seneste nyheder på området.