For at undersøge om dit barn har en medfødt sygdom, tages der 48-72 timer efter fødslen en blodprøve fra barnets ene hæl.
Blodprøven bliver kun taget, hvis forældrene siger ja.
En hælblodprøve fra nyfødte kan vise, om barnet lider af alvorlige sygdomme
For at undersøge om dit barn har en medfødt sygdom, tages der 48-72 timer efter fødslen en blodprøve fra barnets ene hæl.
Blodprøven bliver kun taget, hvis forældrene siger ja.
Så længe barnet er i livmoderen, er det beskyttet af sin mors stofskifte. Medfødte sygdomme viser sig først efter fødslen.
Jo længere tid der går uden behandling, jo større er risikoen for barnets liv, eller for at der kommer varige psykiske eller fysiske skader. Derfor er det vigtigt at identificere sygdomme og starte behandling hurtigst muligt.
Du får som forælder straks besked, og barnet indkaldes til undersøgelser og behandling på nærmeste børneafdeling, hvis det tyder på, at barnet har en sygdom.
På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du finde en oversigt over hvilke sjældne medfødte sygdomme, der aktuelt undersøges for. Du kan også læse mere om de enkelte sygdomme.
Information på: dansk, engelsk, grønlandsk og arabisk