Information og samtykke for patienter

Som patient har du krav på information om din sygdom

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Som patient har du krav på letforståelig og fyldestgørende information:

  • hvad fejler du?
  • hvilke behandlingsmuligheder er der?
  • hvilke komplikationer og bivirkninger kan der være ved undersøgelse og behandling?
  • hvilken forebyggelse og pleje kan du få?
  • hvilke konsekvenser vil det have, hvis du ikke får behandling?

Informeret samtykke betyder, at:

  • lægen skal sikre, at du har forstået undersøgelses- og behandlingsmulighederne og eventuelle risici i den forbindelse
  • du selv bestemmer, om en undersøgelse eller behandling skal sættes i gang (give dit samtykke)
  • du på ethvert tidspunkt kan trække dit samtykke tilbage.

Situationer, hvor du kan få behandling uden at samtykke:

  • i en akut eller livstruende situation modtager du behandling uden at give samtykke
  • mister du varigt evnen til at samtykke, får ægtefælle, samlever, børn eller nære slægtninge informationer om dit helbred og samtykker på dine vegne.
Start Min sundhedsjournal

Sundhed.dk samler dine sundhedsdata i et overblik, der giver hurtig adgang til dine seneste personlige oplysninger. Sundhed.dk viser data fra forskellige kilder om din medicin, journaler, prøvesvar samt evt. donorregistrering og behandlingstestamente.