Tolkning for fremmedsprogede

Udlændinge i Danmark har i visse situationer ret til en tolk betalt af de offentlige myndigheder

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Udlændinge i Danmark har i nogle situationer ret til at få tolkebistand, og i andre situationer skal den enkelte myndighed vurdere, om det er nødvendigt med en tolk. Hvem der betaler for tolken er afhængigt af situationen.

​Asylansøgere, der kommer til Danmark, vil blive afhørt af politiet og senere have en samtale med Udlændingestyrelsen. I disse situationer har udlændingen ret til at have en tolk. Det er de danske myndigheder, der betaler for tolken.

I straffesager, der behandles ved en domstol, har udlændingen ret til en tolk, som det offentlige betaler.

Ved civile sager er det op til parterne at beslutte, om det er nødvendigt med en tolk. Parterne skal i så fald selv betale for tolken.

Udlændinge kan få tolkebistand hos lægen og på sygehuset, når de ikke taler det danske sprog godt nok til at føre en samtale og forstå en information, hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til behandlingen. 

Det er de offentlige myndigheder, der betaler for tolkningen i disse situationer.

Egenbetaling for tolkebistand

Der skal betales et gebyr for tolkning på grund af sprogproblemer, hvis udlændinge har boet i Danmark mere end 3 år og fortsat ikke kan føre en samtale og forstå en information på dansk.

Ved samtaler hos den kommunale sagsbehandler betaler myndigheden for en tolk, hvis sagsbehandleren vurderer, at det er nødvendigt.

Ifølge forvaltningsloven har de offentlige myndigheder pligt til at gøre sig selv forståelige og sikre, at deres budskab er forstået af modtageren. Derfor vil der i mange sager være mulighed for at få tildelt tolkebistand af de offentlige myndigheder.

Du kan klage til den myndighed, hvor du har søgt om tolkebistand. Ofte har du også mulighed for at henvende dig til kommunen, der typisk er den overordnede myndighed i forbindelse med sager om tolkebistand.

Skrevet af borger.dk