Privatlivspolitik: Beskyttelse af dine personoplysninger i Digital Post
Digital Post på borger.dk og Digital Post-appen: vores behandling og dine rettigheder
Digital Post på borger.dk og Digital Post-appen: Digitaliseringsstyrelsens behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder
1. Digitaliseringsstyrelsen er den dataansvarlige - hvordan kontakter du os?
Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Kontaktoplysninger:
Digitaliseringsstyrelsen
Att.: Digital Post
Landgreven 4
1301 København K
CVR-nr.: 34051178
Telefon: +45 3392 5200
Mail: digitalpost@digst.dk
2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
- Via digitalpost. Sendes til Digitaliseringsstyrelsen i Digital Post-løsningen. Skriv att. Databeskyttelsesrådgiver i emnefeltet.
- På e-mail: dpo@digst.dk. Såfremt du ønsker at kontakte databeskyttelsesrådgiveren via e-mail, beder vi dig om ikke at oplyse dit CPR nummer eller andre følsomme/fortrolige oplysninger.
- Ved brev: Digitaliseringsstyrelsen, Att.: Databeskyttelsesrådgiveren Landgreven 4, 1301 København K.
3. Formålene med behandlingen
Vi behandler dine oplysninger med det formål at kunne vise dine Digital Post beskeder i Digital Post på borger.dk og i Digital Post-appen. Dermed kan alle borgere tilgå deres offentlige Digital Post på en offentlig platform. Hvis du har tilmeldt dig beskeder om ny post via SMS og/eller e-mail, behandler vi personoplysninger om dig for at understøtte notifikationen, når du modtager ny post i Digital Post.
4. Retsgrundlaget for behandlingen
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af: Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e om offentlig myndighedsudøvelse jf. bekendtgørelse af lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 2 a, stk. 1 (nr. 686 af 15. april 2021). Digitaliseringsstyrelsen behandler dit CPR-nummer for at kunne lave en entydig identifikation af dig,, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
5. Kategorier af personoplysninger
Vi behandler 2 overordnede kategorier af personoplysninger om dig.
1) Almindelige personoplysninger i form af:
- Fornavn
- Efternavn
- E-mail (hvis du har indtastet det for at få besked om ny post som e-mail)
- Telefonnummer (hvis du har indtastet det for at få besked om ny post som sms)
- IP-adresse
- UUID, som er dit unikke ID i løsningen. UUID’et er et tilfældigt genereret identifikationsnummer, som anvendes til entydigt at identificere den postkasse, hvor du læser din Digital Post i. Formålet med UUID’et er at begrænse behandlingen af personoplysninger.
2) Fortrolige personoplysninger:
- CPR-nummer
6. Kategorier af modtagere
Vi giver dine personoplysninger videre til Digitaliseringsstyrelsens databehandler, Netcompany, som bistår med drift, vedligehold og videreudvikling af Digital Post på borger.dk og Digital Post-appen.
7. Hvor dine personoplysninger stammer fra
Oplysninger om dit navn, CPR-nummer, e-mail (hvis du har indtastet det for at få besked om ny post som e-mail), telefonnummer (hvis du har indtastet det for besked om ny post som sms) og UUID henter vi fra Digital Post-løsningen, når du logger på Digital Post på borger.dk og/eller Digital Post-appen. Oplysninger om IP adresse hentes fra servere, når du logger på Digital Post på borger.dk og/eller Digital Post-appen.
8. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
Vi overfører ikke dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.
9. Hvordan opbevares dine personoplysninger?
Når du logger på Digital Post-appen, bliver dit navn opbevaret på din egen mobiltelefon eller tablet i krypteret form. Din IP-adresse og UUID-oplysninger opbevares i logs i Digitaliseringsstyrelsens bagvedliggende IT-system i 90 dage, hvorefter de slettes. Øvrige personlysninger opbevares ikke, da Digital Post på borger.dk og Digital Post-appen alene viser de oplysninger, der hentes fra Digital Post-løsningen.
10. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
11. Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig samt en række yderligere oplysninger.
12. Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
13. Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
14. Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
15. Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
16. Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt til at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på Datatilsynets hjemmeside:
Datatilsynet
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på deres hjemmeside: