Til at starte processen tog vi bl.a. udgangspunkt i brugeranalyserne fra Bedst på Nettet 2009 og 2010, erfaringer fra borger.dk's kontaktcenter, møder med myndigheder og brugte målgruppeværktøjet personas for at sikre, at borger.dk imødekommer endnu flere behov og ønsker i fremtiden.
Derudover har vi brugertestet struktur og design gennem eye-tracking og heat-mapping (forskellige metoder i brugertests, men som begge kan følge testborgerens aktivitet ved skærmen) og interviews med borgere i alderen 25-40 og over 55 år. Samtidig har vi løbende har afprøvet idéer og koncepter med borger.dk's myndighedspartnere.
Efterfølgende har vi nedsat forskellige grupper, der har ansvaret for, at borger.dk bliver så brugervenlig og handlingsorienteret som mulig. Grupperne består bl.a. af specialister i it-arkitektur og brugervenlig kommunikation, medarbejdere der løbende tester de nye funktioner og drevne it-udviklere, som kan bygge den bedst mulige struktur for portalen.