Sygdom og ferie

Her kan du læse om sygdom og ferie

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Der er forskellige regler for sygdom og ferie. De afhænger blandt andet af, om du er blevet syg, før eller efter din ferie begynder. Din ferie begynder på det tidspunkt, hvor du ellers skulle have mødt på arbejdet, hvis du ikke havde holdt ferie.

Hvis du bliver syg, før din ferie begynder, kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du holder din ferie. Du har ret til at udskyde din ferie til et andet tidspunkt i ferieperioden fra 1. september til 31. december året efter.

Eksempel:
Du arbejder mandag til fredag. Fredag tager du hjem og har tre ugers ferie. Din ferie vil begynde mandag morgen, hvor du normalt skulle have arbejdet. Du bliver syg om lørdagen før din ferie begynder. Du kan derfor udskyde din ferie til senere.

Du skal huske at melde dig syg

Du skal huske at sygemelde dig hurtigst muligt på din arbejdsplads, så din arbejdsgiver ved, at du er syg og ikke kan holde din ferie.

Hvis din arbejdsplads holder lukket, skal du kunne dokumentere, at du har forsøgt at kontakte din arbejdsgiver, fx via mail eller brev.

Der er forskellige regler for sygdom og ferie. De afhænger bl.a. af, om du er blevet syg før eller efter din ferie begynder. Din ferie begynder på det tidspunkt, hvor du ellers skulle have mødt på arbejdet, hvis du ikke havde holdt ferie.

Du kan have ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg i løbet af din ferie. Du skal være opmærksom på, at du ikke får alle feriedagene erstattet. Din erstatningsferie kan du holde på et senere tidspunkt i ferieperioden.

Du skal huske at melde dig syg

Du skal huske at sygemelde dig hurtigst muligt på din arbejdsplads, så din arbejdsgiver ved, at du er syg og ikke kan holde din ferie. Hvis din arbejdsplads holder lukket, skal du kunne dokumentere, at du har forsøgt at melde dig syg til din arbejdsgiver, fx via mail eller brev.

Du skal have en lægeerklæring eller anden lægelig dokumentation for din sygdom. Den skal gælde fra den første sygedag, og du skal selv betale for lægeerklæringen. Det gælder også, hvis du er på ferie i udlandet.

Du får ikke alle feriedagene erstattet

Vær opmærksom på, at du ikke kan få erstatningsferie for de fem første sygedage i din ferie, når du har været ansat hos din arbejdsgiver i et helt ferieår fra 1. september til 31. august. De fem første sygedage kaldes karensdage.

Du har først ret til at få erstattet dine feriedage efter fem dages sygdom under ferien. Hvis din ansættelse ikke løber hele ferieåret, skal din arbejdsgiver nedregulere antallet af karensdage, så det passer forholdsvis med længden af din ansættelse i perioden. Fordi du optjener ferie samtidig med, at du holder den, kan karensdagene først endeligt beregnes, når din ansættelse slutter.

Eksempel:
Du er ansat ved ferieårets start den 1. september og har 5 sygedage under en ferie i december. Din arbejdsgiver medregner 5 feriedage, som du ikke kan få erstattet. Det sker med en forventning om, at du vil optjene 25 feriedage i perioden. Du får dog nyt job og fratræder 31. januar. Når du fratræder, har du optjent 10,4 feriedage (5 x 2,08). På grund af den forkortede ansættelse, skal de feriedage, som du ikke kan få erstattet, opgøres i forhold til ansættelsens længde. Det svarer til 2,1 feriedage (10,4 dage x 1/5). Der skal derfor fratrækkes 2,1 feriedage og ikke de 5 feriedage, der blev anvendt under sygdom i december. Du har derfor ret til at få erstatningsdage for 2,9 feriedage (5 - 2,1).

Eksempel:
Du bliver ansat den 1. januar og bliver under din sommerferie i juli syg i 5 dage. Du kan potentielt optjene 16,6 feriedage i de resterende otte måneder, du er ansat i ferieåret (8 x 2,08 feriedage). Af disse kan der ikke gives erstatningsferie for 3,3 feriedage (16,6 x 1/5). Det betyder, at du skal have erstatningsferie for 1,7 feriedage (5 – 3,3).


Bliver du rask igen i løbet af din ferie, skal du melde dig rask til din arbejdsgiver. Du skal også give besked, om du vil holde resten af din ferie med det samme. Du har ikke krav på at holde din erstatningsferie i forlængelse af din raskmelding.

Når du begynder på arbejde igen, skal du planlægge din erstatningsferie med din arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver ønsker, at du skal have holdt din hovedferie inden den 30. september, kan arbejdsgiveren på grund af din sygdom varsle dig mindre end tre måneder før den første feriedag. Men så skal din arbejdsgiver give dig besked umiddelbart efter, du melder dig rask.

Hvis du er syg og ikke har ret til fuld løn under sygdom, optjener du sygeferiegodtgørelse.

Jeg får ingen løn under sygdom

Får du ikke løn under sygdom, optjener du sygeferiegodtgørelse fra den 2. dag, du er meldt syg på dit arbejde i hvert sygeforløb. Du optjener 12,5 pct. i sygeferiegodtgørelse af din sædvanlige faste løn.

Jeg har delvis løn under sygdom

Har du ret til delvis løn under sygdom, optjener du feriepenge af den delvise løn.

Din arbejdsgiver skal desuden betale forskellen mellem de feriepenge, du normalt ville optjene af hele din løn og den fulde sygeferiegodtgørelse. Det kaldes supplerende sygeferiegodtgørelse.

Du får feriepenge af den delvise løn fra 1. dag, mens du får supplerende sygeferiegodtgørelse fra 2. dag i hvert sygeforløb.
Det betyder, at du ikke optjener det samme som, hvis du ikke havde været syg.

Du har mulighed for at overføre op til fire ugers, hvis du er syg helt op til ferieperiodens udløb den 31. december.

Du skal sikre dig, at din arbejdsgiver giver besked om hvor mange feriedage, der skal overføres. Det skal din arbejdsgiver gøre efter den 31. december.  

Er du ikke i arbejde?

Hvis du ikke er i arbejde, skal du selv give besked om, at du ønsker at overføre din ferie. Det er først muligt at gøre efter ferieperioden er slut den 31. december. Du skal medsende en kopi af udbetalingsspecifikationen for den ydelse, du har modtaget, som dokumentation for din feriehindring.

Udbetaling af ferien

Ved længerevarende sygdom, har du i særlige situationer mulighed for at få udbetalt ferien i stedet for at overføre den.

For at få udbetalt ferien er det et krav, at du er forhindret i at holde din ferie på grund af sygdom i to ferieperioder i træk. Hvis du fx er syg op til den første ferieperiodes udløb den 31. december og efterfølgende bliver rask i en periode, hvor du kan holde ferie, vil du ikke kunne få udbetalt feriepengene.

Du skal derfor kunne dokumentere, at du har været forhindret i at holde ferie på grund af længerevarende sygdom eller barsel i to ferieperioder i træk. Det betyder, du først kan få udbetalt feriepengene, når den anden ferieperiode er slut.

Eksempel:

På grund af sygdom har du været forhindret i at holde ferie fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021. Dermed har du kun været forhindret i én ferieperiode efter reglerne gældende fra den 1. september 2020, og du kan derfor ikke få udbetalt ferien. Du kan således få overført op til fire ugers ferie til næste ferieperiode.

Terminal sygdom

Hvis du er terminal syg, skal du kontakte din arbejdsgiver, som vurderer, om du kan få dine feriepenge udbetalt - medmindre, at dine feriepenge bliver udbetalt af FerieKonto.

Er du ansat med løn under ferie, er det din arbejdsgiver, der vurderer, om du kan få feriepengene udbetalt. 

Hvis det er FerieKonto, der udbetaler dine feriepenge, skal du selv sørge for at sende dokumentation på, at du er terminal syg. Det kan være en kapitalpensionsattest eller en lægeerklæring på, at du er terminal syg. 

Er du i tvivl om, hvem der udbetaler dine feriepenge, kan du se det her:

Hvis du og din arbejdsgiver ikke kan blive enige om din ferie, skal du kontakte din fagforening for at få hjælp.

Fagforeningen kan hjælpe dig ved:

  • en retssag
  • en politianmeldelse
  • en fagretlig behandling

Hvis du ikke er medlem af en fagforening, skal du selv forfølge dit krav.

Skrevet af Feriepengeinfo