Hvis du går på en erhvervsuddannelse, kan du søge om at komme på et oplæringsophold i udlandet og få støtte til opholdet. Det er dog en forudsætning, at du har gennemført grundforløbet.
Ordningen giver mulighed for, at oplæringsophold i udlandet kan blive godkendt som en del af en dansk erhvervsuddannelse, og at der gives økonomisk tilskud til eleven eller til den danske arbejdsgiver, som udsender eleven. Et OPU-ophold kan finde sted overalt i verden - dog ikke lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejse til.
Du kan spørge din studievejleder eller OPU-koordinator om dine muligheder. Du kan også læse mere om OPU-ordningen hos Uddannelses- og Forskningsministeriet.