Bestil dit eksamensbevis fra Rigsarkivet

Rigsarkivet kan have dokumentation for dine eksamener – både gennemførte og uafsluttede uddannelsesforløb. Det er dog langt fra alle uddannelsessteder, der har afleveret dokumentation til Rigsarkivet.

Du kan bestille eksamensdokumentation hos Rigsarkivet fra nogle:

  • grundskoler
  • gymnasiale uddannelser frem til 2014
  • tekniske skoler, handelsskoler og erhvervsskoler
  • forskellige videregående uddannelser fx professionsbachelor, erhvervsakademier og universiteter
  • AMU-kurser og danskprøve for udlændinge

Nyere uddannelsesbeviser - har du tjekket?

Søger du dokumentation for nyere uddannelser, eller er du i tvivl om, hvorvidt Rigsarkivet har din dokumentation, er det en god idé først at

  • spørge dit uddannelsessted. Dit uddannelsessted har muligvis din dokumentation eller ved, om den er afleveret til et arkiv.
  • tjekke Min Kompetencemappe. Der kan du finde beviser for folkeskole fra oktober 2017 og frem, gymnasiale uddannelser fra 2004 og frem, erhvervsskoleuddannelser og FGU-uddannelser fra oktober 2021 og frem.

Det er gratis at bestille oplysninger om dig selv hos Rigsarkivet

Hos Rigsarkivet kan du gratis bestille dokumentation for uddannelse. Tryk på Videre, hvis du ønsker at bestille dokumentation hos Rigsarkivet.

Kontakt

33 92 33 10

mailbox@sa.dk

Kalvebod Brygge 34
1560 København K