Cirka 3 uger før du bliver 15 år, får dine forældre et brev i Digital Post om, at du automatisk bliver tilmeldt Digital Post som 15-årig. Hvis dine forældre ikke får Digital Post, vil de få brevet med almindelig brevpost.
Før du selv kan læse din Digital Post, skal du have et MitID, som du logger på med. Det er altid en god idé at spørge dine forældre, hvis du er i tvivl om, hvordan du bestiller dit MitID eller får adgang til Digital Post.
Du kan give dine forældre en læseadgang eller en læse- og skriveadgang til din Digital Post
Med en læseadgang kan dine forældre se de beskeder fra offentlige myndigheder, der er sendt til dig, når de er logget ind i deres egen Digital Post. Med en læse- og skriveadgang kan dine forældre både se, skrive og besvare beskeder på vegne af dig.