Før du går på folkepension

Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født.

• Beregn, hvornår du tidligst kan få folkepension (vejledende beregning)

Se din folkepensionsalder

Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.

Du skal opfylde tre betingelser for at få folkepension

Udover din alder skal du som hovedregel også:

• være dansk statsborger
• have fast bopæl i Danmark
• have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.

Selvom du ikke opfylder betingelserne, kan du alligevel have ret til folkepension, hvis du opfylder en af undtagelserne, som du kan læse om her:

• Læs om undtagelserne

Din folkepension bliver ikke udbetalt automatisk – du skal derfor selv søge om den. Du kan søge 5 måneder før, du har ret til folkepension. Det har du ret til fra den 1. i måneden, efter du når folkepensionsalderen.

Vær opmærksom på, at hvis du allerede modtager enten førtidspension (tilkendt før eller efter 2003), invaliditetsydelse, seniorpension eller tidlig pension, skal du ikke ansøge om folkepension, da din pension ændres automatisk. 

Vil du have folkepension tidligst muligt, skal du senest søge den sidste dag i den måned, du når folkepensionsalderen.

Se din folkepensionsalder

Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.

Hvis du vil fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen

Din arbejdsindkomst – altså indkomst ved personligt arbejde, som fx lønindkomst – har ikke betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Hvis du vil fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan du derfor godt søge om folkepension og stadig arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension.

Læs mere: 

• Skal jeg udskyde eller ansøge om folkepension? 

Du kan også udskyde din folkepension

Du kan også vælge at forsætte med at arbejde og søge om at udskyde din folkepension. Når du er på udskudt pension, optjener du en venteprocent. Det betyder, at du får udbetalt et ventetillæg, når du starter udbetalingen af din folkepension. Udskyder du ikke din folkepension, optjener du ikke en venteprocent.

• Læs om udskudt pension

Hvis du søger efter, du er nået folkepensionsalderen

Der er forskel på, hvornår du kan få folkepension, afhængig af, hvornår du når/nåede folkepensionsalderen. Det skyldes en ændring i loven om folkepension, der trådte i kraft den 1. september 2017. Her kan du se, hvilke muligheder du har:

Nåede du folkepensionsalderen den 1. september 2017 eller senere?

Du kan få folkepension fra den 1. i måneden efter, du har søgt.

Du har mulighed for at få folkepension med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at du kan få den folkepension udbetalt, du har haft ret til, siden du nåede folkepensionsalderen. Det kræver dog, at du søger inden den 10. i den femte måned, efter du når folkepensionsalderen.

Dispensation ved alvorlig sygdom
Hvis du har været alvorlig syg, og derfor ikke har haft mulighed for at søge folkepension eller få hjælp til det, kan du få dispensation til at søge med tilbagevirkende kraft. Det gælder, selvom du søger efter den 10. i den 5. måned, efter du nåede folkepensionsalderen.

For at få dispensation skal du have dokumentation fra hospital eller læge på, hvilken periode du har været syg, og at du var syg senest den sidste dag i den måned, hvor du nåede folkepensionsalderen.

Du kan fx dokumentere din sygdom med en lægeerklæring.

Hvis du vil søge om dispensation, skal du kontakte Udbetaling Danmark.

Nåede du folkepensionsalderen før den 1. september 2017?

Du kan få folkepension fra den 1. i måneden efter, du har søgt.

Du har ikke mulighed for at få folkepension med tilbagevirkende kraft.

Vær opmærksom på, at nogle af de ydelser du kan få som folkepensionist, ikke kan udbetales med tilbagevirkende kraft, bl.a. personligt tillæg, varmetillæg og helbredstillæg.

Tre eksempler på hvad det betyder for dig

1. Du nåede folkepensionsalderen i september 2017, og du søgte folkepension den 10. februar 2018. Det betyder, at du havde ret til folkepension fra den 1. oktober 2017.

2. Du nåede folkepensionsalderen i juli 2017, og du søgte om folkepension i september 2017. Det betyder, at du havde ret til folkepension fra den 1. oktober 2017.

3. Du nåede folkepensionsalderen i september 2017, og du søgte folkepension den 11. februar 2018. Det betyder, at du søgte for sent, og ikke kunne få udbetalt folkepension med tilbagevirkende kraft. Derfor havde du først ret til folkepension fra 1. marts 2018.

Hvis du får forudbetalt offentlig ydelse eller forudbetalt løn lige inden, du går på folkepension, kan du få en engangsudbetaling i den første måned, du er folkepensionist. 

Beløbet svarer til din folkepension, og du får det den sidste bankdag i måneden.

Hvad med forudbetalt privat pension og tjenestemandspension?

Forudbetalt privat pension og tjenestemandspension giver ikke ret til en engangsudbetaling, men hvis du har et job ved siden af udbetalingen af tjenestemandspension, der er forudbetalt, kan du få en engangsudbetaling.

Når du skal søge folkepension

Hvis du er forudlønnet, skal du huske at krydse det af, når du søger folkepension.

• Søg folkepension

Hvis du allerede modtager enten førtidspension (tilkendt før eller efter 2003), invaliditetsydelse, seniorpension eller tidlig pension, ophører din udbetaling, når du når folkepensionsalderen, og du overgår automatisk til folkepension.

Du modtager et brev fra Udbetaling Danmark 6 måneder før, du overgår til folkepension. Ved modtagelsen af dette brev, skal du ikke gøre noget.

Du modtager et brev igen 1 måned før, du overgår til folkepension. Når du modtager brevet, skal du give oplysninger via selvbetjeningen. Du skal blandt andet give oplysninger om dine egne og din eventuelle ægtefælle/samlevers indkomster. Hvis din ægtefælle/samlever modtager social pension, skal du stadig oplyse deres indkomst.

• Giv oplysninger og overgå fra førtidspension eller seniorpension til folkepension

Når du overgår fra tidlig pension til folkepension, skal du sammen med oplysninger om indkomst også give oplysninger om din samlivsstatus og skattekort for at få udbetalt folkepension. 

• Giv oplysninger og overgå fra tidlig pension til folkepension

Vil du vide mere om, hvad der sker i løbet af året, når du er folkepensionist?

Vi har samlet de vigtigste breve og begivenheder i en oversigt, som kan hjælpe dig godt på vej som ny folkepensionist.

• Se oversigt

Når du skal søge folkepension, skal du bruge følgende ting:

• MitID
• Dine dokumenter med dine forventede fremtidige indkomster
• Din evt. samlevers indkomster
• Oversigt over engangsudbetaling, fx fratrædelsesgodtgørelse
• Oversigt over renteindtægter og lignende
• Evt. varmeregnskab, hvis du skal søge varmetillæg
• Evt. overblik over formue, hvis du skal søge helbredstillæg 
• Evt. dokumentation og oplysninger om ophold eller arbejde i udlandet

Du kan søge folkepension her:

• Søg folkepension  

Hvis du søger om folkepension, skal din ansøgning behandles af Udbetaling Danmark.  

Sagsbehandlingsfristen er 2 uger fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning om folkepension. Hvis der går længere tid, skriver Udbetaling Danmark til dig. 

Udbetaling Danmark har det seneste år i gennemsnit været en uge om at behandle en ansøgning om folkepension.  

Du kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at:

• vedhæfte den nødvendige dokumentation
• sørge for, at dine oplysninger i Folkeregisteret er korrekte.  

• Se, hvordan sagsbehandlingsfrist og gennemsnitlig sagsbehandlingstid er fastsat

Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for enlige og samlevende, mens pensionstillægget er større for enlige. Du skal betale skat af din folkepension. I Udbetaling Danmarks beregner kan du lave en vejledende beregning af din folkepension:

• Beregn din folkepension

Folkepension pr. måned i kr. før skat (2025)

Folkepension pr. måned i kr. før skat (2024)

Du skal være opmærksom på, at hvis du eller din ægtefælle/samlever har indkomster ved siden af din folkepension, kan dit pensionstillæg blive sat ned. Det kan du læse mere om nedenfor i artiklen ’Din folkepension kan blive sat ned’. 

Folkepensionen er bagudbetalt og bliver overført til din NemKonto den sidste bankdag i måneden.

Folkepensionen kan også være forudbetalt. Det er den, hvis man begyndte at få folkepension udbetalt før 1. februar 1999.

Som folkepensionist kan du søge tillæg, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Du kan måske også få ældrecheck.

Vær opmærksom på at varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg ikke udbetales med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at hvis du søger tillæggene, kan du kun få dem udbetalt fremadrettet.

Læs mere om de typiske tillæg og ydelser, du kan få som folkepensionist:

• Ældrecheck
• Personligt tillæg
• Varmetillæg
• Helbredstillæg
• Boligstøtte

Folkepension består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Hvis du har andre indkomster ved siden af din folkepension, påvirker det ikke grundbeløbet. Dit pensionstillæg kan dog blive sat ned eller bortfalde.

Grundbeløb

Folkepensionens grundbeløb bliver ikke påvirket af andre indkomster. Du kan altså fx arbejde så meget, du ønsker, samtidig med at du får folkepension, uden at det påvirker dit grundbeløb. Din ægtefælles/samlevers indkomst har heller ikke betydning for dit grundbeløb. Grundbeløbet er 7.198 kr. for både enlige og gifte/samlevende (2025). Grundbeløbet er 6.928 kr. for både enlige og gifte/samlevende (2024).

Pensionstillæg

Hvis du og din eventuelle ægtefælle/samlever har indkomster ud over arbejdsindkomst, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde. Hvor meget dit pensionstillæg nedsættes, afhænger af din og din eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst, samt om din ægtefælle/samlever er pensionist.

Indkomster, der har betydning for dit pensionstillæg, kan fx være:

• ATP Livslang Pension
• skattepligtige indkomster fra private pensionsordninger - fx løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og rateudbetalinger
• indkomst fra selvstændig virksomhed, hvor du eller din ægtefælle/samlever er passiv i driften (Gælder til og med 2024. Læs mere om reglerne fra 2025 i artiklen Fra 2025 ændres begrebet arbejdsindkomst for pensionister)
• underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
• ægtefælles/samlevers offentlige ydelser, fx kontanthjælp og revalideringsydelse
• nettokapitalindkomst
• aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Vær opmærksom på, at det ikke er en udtømmende liste.

Indkomstgrænser for 2025:

Indkomstgrænser for 2024:

Pensionstillægget nedsættes med en procentsats af det beløb, den årlige indkomst overstiger indkomstgrænsen med.

Hvis du ikke er pensionist hele kalenderåret, så omregnes ovenstående beløb til det antal måneder, du er pensionist i det pågældende år.

Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist

Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist, så medtager vi ikke hele din ægtefælles/samlevers indkomst til beregning af dit pensionstillæg, da vi ser bort fra de første 54% af de indkomster, der har betydning for dit pensionstillæg.

Eksempel

Det vil sige, at hvis din ægtefælle/samlever har en årlig indkomst på 200.000 kr. ud over arbejdsindkomst, så ser vi bort fra 54% af indkomsten og medtager det resterende beløb i beregningen af dit pensionstillæg. I dette tilfælde vil din ægtefælles/samlevers indkomst til beregningen være 92.000 kr. (200.000 * 54% = 108.000 kr.. 200.000 - 108.000 = 92.000 kr.).

Du kan vælge at udskyde udbetalingen af din folkepension og fortsætte med at arbejde. 

Eller du kan vælge at fortsætte med at arbejde og få udbetalt din folkepension samtidig. Din arbejdsindkomst – som fx løn – har nemlig ikke betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Du kan derfor arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension.

Hvis du vælger at udskyde din folkepension, optjener du en venteprocent. Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto mere optjener du i venteprocent. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, betyder det, at du får mere i folkepension i form af et ventetillæg.  

• Læs mere om udskudt pension

Du får automatisk din ATP Livslang Pension udbetalt den dag, du når folkepensionsalderen, men du kan også vælge at udskyde den. Du forhøjer din pension for hver måned, du udskyder den.  

• Udskyd eller læs mere om at udskyde ATP Livslang Pension

Du må gerne arbejde, når du får folkepension. Din arbejdsindkomst – som fx lønindkomst – har ikke betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Du kan derfor arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension. 

Du kan også vælge at udskyde din folkepension.

Læs mere i artiklerne herunder: 

• Folkepensionisters arbejdsindkomst indgår ikke længere i beregningen af folkepension
• Skal jeg udskyde eller ansøge om folkepension?

Husk at opdatere din forskudsopgørelse

Din pension bliver beregnet ud fra din forskudsopgørelse. Derfor er det vigtigt, at din forskudsopgørelse altid er opdateret med dine seneste indkomster.

Grundbeløb

Både du og din ægtefælle/samlever kan arbejde, uden at det påvirker dit grundbeløb. I kan altså fx arbejde så meget, I ønsker, samtidig med at du får folkepension, uden at det påvirker dit grundbeløb. 

Pensionstillæg

Hvis du eller din ægtefælle/samlever har øvrige personlige indkomster, ud over arbejdsindkomst, kan dit pensionstillæg dog blive sat ned eller bortfalde. Det kan fx være kapitalindkomst eller aktieindkomst. 

Hvor meget dit pensionstillæg nedsættes, afhænger af din og din ægtefælles/samlevers samlede indkomster (ud over arbejdsindkomst). 

Derudover har det også betydning om din ægtefælle/samlever er pensionist. Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist, så medtager vi ikke hele din ægtefælles/samlevers indkomst til beregning af dit pensionstillæg, da vi ser bort fra de første 54% af indkomsten.

Se indkomstgrænserne for pensionstillægget for 2025:

Se indkomstgrænserne for pensionstillægget for 2024:

OBS: Reglerne nedenfor om aktiv/passiv deltagelse i drift af virksomheden gælder til og med 2024. 

Læs mere om reglerne for 2025 i denne artikel:

• Hvornår er jeg aktiv/passiv i driften?

Hvis du har en selvstændig virksomhed, skal du oplyse din indkomst (virksomhedsresultat) til Udbetaling Danmark. Du skal oplyse, om indkomsten stammer fra en virksomhed, hvor du er aktiv i driften, eller fra en virksomhed, hvor du er passiv i driften.

Du skal også give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer. Det gælder fx, hvis din indkomst ændrer sig, eller du har ændringer til, om du er aktiv eller passiv i driften af virksomheden.

Er du aktiv eller passiv i driften af virksomheden?

Hvis du er aktiv i driften af virksomheden, anses indkomsten som arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) og indgår derfor ikke i beregningen af din folkepension. Du skal dog stadig oplyse din arbejdsindkomst til Udbetaling Danmark, da arbejdsindkomsten indgår i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent, som bruges til at beregne ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Hvis indkomsten derimod stammer fra en virksomhed, hvor du deltager passivt i driften, skal indkomsten fortsat indgå i beregningen af din folkepension.

Hvis din ægtefælle/samlever har selvstændig virksomhed, skal du også tjekke, om indkomsten fra selvstændig virksomhed er fordelt rigtigt i forhold til, om din ægtefælle/samlever er aktiv eller passiv i driften, da fordelingen har betydning for beregningen af dit pensionstillæg. 

Derudover har det også betydning for beregningen af din ægtefælles/samlevers pension, om din indkomst stammer fra en virksomhed, hvor du er aktiv eller passiv i driften.

Hvis du er i tvivl, om du eller din ægtefælle/samlever deltager aktivt eller passivt i driften af din virksomhed, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. 

Læs mere eller oplys ændringer:

• Hvornår er jeg aktiv/passiv i min selvstændige virksomhed?
• Oplys ændringer direkte til Udbetaling Danmark

Hvis du arbejder, efter du er nået folkepensionsalderen, kan du have ret til en seniorpræmie. Seniorpræmie er et skattefrit engangsbeløb.

• Læs mere om seniorpræmie

Størrelsen af din danske pension afhænger bl.a. hvor mange år, du har boet i Danmark.

For at have ret til at få det fulde beløb i folkepension, skal du have fast bopæl i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15, til du nåede folkepensionsalderen. Fast bopæl i Danmark betyder, at du:

• har dit sædvanlige fysiske og faktiske opholdssted i Danmark
• er tilmeldt det danske folkeregister.

Når du søger om folkepension, opgør Udbetaling Danmark din samlede bopælstid i Danmark. Det kaldes optjeningstid. Hvis du har optjent ret til social pension fra et andet land, tæller disse perioder ikke med, når Udbetaling Danmark opgør din optjeningstid.

Du kan måske få folkepension, selvom du ikke har boet i Danmark i 40 år, men du vil få et mindre beløb end det fulde. Det kaldes ’brøkpension’, fordi du kun får en brøkdel af det fulde beløb. Har du fx boet i Danmark i 20 år, vil du kun få halvdelen af det fulde beløb.

Hvis du når folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere

For at have ret til det fulde beløb i folkepension, skal du have fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af perioden fra du fyldte 15 år, til du når folkepensionsalderen. Hvis betingelsen for fuld pension ikke er opfyldt, fastsætter Udbetaling Danmark pensionen efter forholdet mellem din bopælstid og 9/10 af optjeningsperioden, fra du fyldte 15 år.

Når din bopælstid bliver opgjort, medregnes kun bopælsperioder i optjeningsperioden, og din bopælstid bliver opgjort i hele måneder. Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden beregnes som en procent, der afrundes til nærmeste hele procent. Procenten viser, hvor meget af en fuld folkepension, du kan få.

Du kan godt få folkepension, hvis du har arbejdet i udlandet, men størrelsen af din danske pension afhænger bl.a. hvor mange år, du har arbejdet i udlandet.

Hvis du har arbejdet i udlandet, tæller de 5 nedenstående situationer med i opgørelsen af din danske optjeningstid:

• Hyre på dansk skib
• Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed
• Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse
• Ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab
• Ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

Situationerne tæller med, fordi de er sidestillet med fast bopæl i Danmark.

Situationer, hvor perioder ikke tæller med

Hvis du har ret til social pension fra udlandet, har du ikke ret til dansk folkepension i samme periode. Perioderne fra udlandet tæller derfor ikke med i opgørelsen af din danske optjeningstid.

Selvom du opfylder en af de 5 nævnte situationer, tæller perioderne ikke med, fordi du samtidig har optjent ret til social pension fra det land, du har opholdt dig i.

Hvis du har arbejdet i Danmark, men boet i et andet land, bliver du betragtet som 'grænsegænger'.

Som grænsegænger optjener du som udgangspunkt ret til dansk pension, hvis du har lønnet arbejde eller arbejder som selvstændig i Danmark - selvom du altså bor i et andet land.

Husk dokumentation

Det er vigtigt, at du selv gemmer dokumentation for dine arbejdsforhold i Danmark, hvis du er grænsegænger. Der findes nemlig ingen offentlige registre, der kan dokumentere dine ansættelser.

Du skal derfor selv kunne dokumentere, hvilken dato du begyndte at arbejde, og hvilken dato du sluttede – og har du været ansat flere steder, skal du oplyse start- og slutdatoer for alle ansættelser.

Dokumentationen kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsgiver, en ansættelseskontrakt eller en anbefaling.

Oplysninger fra de danske skattemyndigheder er som regel ikke tilstrækkelige.

Det har ingen betydning for din folkepension, at Storbritannien har forladt EU.

Storbritannien og EU har lavet en aftale, som fortsat sikrer dig ret til pension, selvom Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Du har ret til folkepension, uanset om du er dansk statsborger med bopæl i Storbritannien eller britisk statsborger med bopæl i Danmark.

Er du statsborger i et land uden for Storbritannien og EU/EØS, kan du få folkepension, hvis du:

• er flyttet til eller har fået arbejde i Storbritannien eller et EU/EØS-land efter den 31. december 2020 og
• forud for dette var omfattet af lovgivningen for pension i Storbritannien eller et EU/EØS-land og
• i øvrigt opfylder betingelserne for at få folkepension.

Når du får folkepension, er det vigtigt, om du er enlig eller samlevende. Som hovedregel får du nemlig mere i pension, hvis du er enlig, end hvis du er samlevende.

Derudover har du som pensionist det, der hedder oplysningspligt. Det vil sige, at du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du fx går fra at være enlig til samlevende eller omvendt.

Som udgangspunkt er man enlig, hvis man bor alene, mens man er samlevende, hvis man bor sammen med en anden person på fælles bopæl. Men det afgørende for, om man bliver betragtet som samlevende, er, om man har fælles husførelse med en anden person.

Man kan ikke blive betragtet som samlevende med fx en bror eller en forælder, selvom I har fælles husførelse. For at blive betragtet som samlevende, skal I nemlig kunne gifte jer efter dansk ret.

Hvad er ’fælles husførelse’?

Man har ’fælles husførelse" med en anden person, hvis man fx deles om indkøb, madlavning, praktiske opgaver og udgifter til bil. Det vil altså sige, at man godt kan have fælles husførelse med en, man ikke bor sammen med og alligevel være samlevende. Man kan også godt være samlevende med en, man ikke er kæreste eller gift med.

Hvornår bliver du betragtet som samlevende?

Udbetaling Danmark betragter dig som samlevende, hvis du har økonomiske fordele ved at dele udgifterne til fx dagligvarer og bil eller praktiske fordele ved at dele opgaver som madlavning, afhentning af børn og lignende. Fordelene skal svare til de fordele, som gifte har.

Du kan blive betragtet som samlevende, hvis:

• Du bor sammen med en, du har fælles husførelse med, også selvom personen ikke er din kæreste.
• Du bor alene og har fælles husførelse med en, der bor et andet sted, fx din kæreste.

Du kan læse mere her:

• Hvilke regler gælder, når man får folkepension som enlig?

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med MitID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at udfylde blanketten 'Blanket til fuldmagt uden MitID'. Du kan bruge selvbetjeningen 'Giv eller send fuldmagt med MitID' i stedet.

• Giv eller send fuldmagt til Pension med MitID
• Fuldmagtsblanket til Pension - uden MitID
• Læs mere: Sådan laver I en fuldmagt

Kontakt Udbetaling Danmark

Hvis du har spørgsmål om folkepension, ældrecheck eller varmetillæg, skal du kontakte Udbetaling Danmark. 

Det kan fx være spørgsmål om at søge eller udskyde folkepension, om du har ret til ældrecheck eller om, hvordan du dokumenterer dine varmeudgifter. 

Du kan kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61 eller sende en besked med Digital Post.  

• Send Digital Post til 'Pension'

Kontakt din kommune

Hvis du har spørgsmål om personligt tillæg eller helbredstillæg, skal du kontakte din kommune. 

Du kan finde din kommunes telefonnummer på kommunens hjemmeside.

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om din pension, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

• Sådan gør du, hvis du er utilfreds eller vil klage

Anmeld mistanke om snyd?

Du kan læse mere om, hvordan du anmelder mistanke om snyd med folkepension:

• Anmeld mistanke om snyd

Lovgivning

Her kan du læse om lovgivning på pensionsområdet:

• Pensionsloven
• Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension)
• Bekendtgørelse om opsat pension