Det vil altid være dig som bygherre, der skal indgå aftaler med håndværkere eller entreprenør, inden en større eller mindre byggeopgave igangsættes. Selv om mundtlige aftaler er lige så juridisk bindende som skriftlige, kan der i praksis nemt opstå uenighed om, hvad der egentlig blev aftalt. Efterfølgende kan det være meget svært at bevise, hvem der har ret. Derfor skal du altid lave en skriftlig aftale.
AB-forbruger er en standardaftale for håndværksarbejde rettet mod forbrugere, som er udarbejdet i samarbejde mellem DI Byggeri, Tekniq, SMV Danmark, Forbrugerrådet den tidligere Erhvervs- og Byggestyrelse. Den gennemgår en række af de vigtigste punkter, som bør være afklaret, når du indgår en aftale med en håndværker.