Naturbeskyttelsesloven skal beskytte landets natur og miljø. Loven indeholder bestemmelser om generel beskyttelse af forskellige naturtyper. Det betyder, at områdernes tilstand ikke må ændres uden dispensation.
Det drejer sig bl.a. om:
- søer på over 100 m2 og særligt udpegede vandløb
- heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev er beskyttet, når de enten alene, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m2. Moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2 og ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, er også omfattet af beskyttelsen.
Naturbeskyttelsesloven indeholder også bestemmelser om beskyttelse af dyre- og plantearter. Bestemmelserne omhandler blandt andet:
- beskyttelse af særlige dyrearter der ikke forsætligt må forstyrres og hvis yngle- eller rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges.
- forhindre udsætning af ikke naturligt vildtlevende dyr i naturen i Danmark.
Du kan læse mere om beskyttede og fredede dyre- og plantearter, naturbeskyttelsesloven og beskyttede naturtyper på Miljøstyrelsens hjemmeside. Desuden kan du se, hvilke kommuner, der har ansvar for beskyttelsen af særligt truede dyr og planter også kaldet ansvarsarter.