Fysisk planlægning

Kommunerne står for den fysiske planlægning i både byerne og det åbne land

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Den fysiske planlægning af by- og landområder bliver reguleret gennem Planloven. Formålet med loven er at sørge for, at der i planlægningen tages hensyn til både samfunds- og miljømæssige interesser. Planlægningen skal især sikre:

  • en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, de enkelte regioner samt kommunerne
  • at værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes og bevares
  • at de åbne kyster udgør en væsentlig natur- og landskabsressource
  • at forurening af luft, vand, jord og støj forebygges
  • at offentligheden i videst muligt omfang bliver inddraget i planlægningsarbejdet

Kommunerne står for hovedparten af den konkrete planlægning. De skal både planlægge for byerne og for det åbne land ud fra de overordnede rammer, som staten udstikker, samt regionens ønsker til områdets udvikling.

Du kan få mere at vide om planloven og planlægning på Planinfo hos Erhvervsstyrelsen. Hvis du vil finde en bestemt plan, kan du søge i Plandata.dk.

Den regionale udviklingsplan er regionernes værktøj til fysisk planlægning. Udviklingsplanen beskriver regionens ønsker til den fremtidige udvikling i byer, landdistrikter og udkantsområder.

Den regionale udviklingsplan går på tværs af områder og dækker derfor ikke kun den fysiske planlægning. Planen er en paraply for den samlede regionale planlægning inden for følgende områder:

  • natur og miljø - herunder rekreative formål
  • erhverv - herunder turisme
  • beskæftigelse
  • uddannelse
  • kultur

Planen danner rammen for den fremtidige udvikling i regionerne. Du kan få mere at vide om den regionale udviklingsplan for dit område hos din region. Hvis du vil finde en plan, kan du søge i Plandata.dk.

Landsplanlægning sker ved, at staten fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning i Danmark. Det betyder, at regioner og kommuner skal tage hensyn til statens interesser og retningslinjer, når de udarbejder henholdsvis regionale udviklingsplaner og kommuneplaner.

Ministeren udarbejder en landsplanredegørelse efter hvert nyvalg, som kommuner og regioner skal forholde deres planlægning til. Desuden skal ministeren hvert fjerde år offentliggøre en oversigt over statens interesser i kommuneplanlægningen. Staten er derudover ansvarlig for planlægningen af større tekniske anlæg som fx store vindmøller, større infrastrukturanlæg og større affaldshåndteringsanlæg. Disse bliver planlagt gennem landsplandirektiver.

Staten fører tilsyn med, at regionerne og kommunernes planlægning er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer.

Den fysiske planlægning hører til hos Erhvervsstyrelsen. Den seneste landsplan er udgivet i 2013. Hvis du vil finde en plan, kan du søge i Plandata.dk.

Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer.

Planen omfatter bl.a.:

  • placering af boliger
  • rekreative områder
  • trafikbetjening
  • placering af erhvervsområder mv.

Kommuneplanerne indeholder både planer for byerne og for det åbne land.

En kommuneplan gælder for en periode på 12 år. Hvert fjerde år skal kommunalbestyrelsen vurdere:

  • om der er brug for en ny plan
  • om den eksisterende plan skal ændres.

Kommuneplanen er det dokument, der i praksis beskriver den fysiske planlægning i Danmark. Kommunerne skal derfor som led i kommuneplanlægningen både tage hensyn til de overordnede retningslinjer, som staten vedtager, og til regionernes ønsker for regional udvikling.

Du kan se alle kommuneplaner  i Plandata.dk.

Lokalplaner er mere detaljerede end kommuneplaner og fastlægger udviklingen for et bestemt område i kommunen. Det er kommunalbestyrelsen, der udarbejder og vedtager lokalplaner. Planen kan fx fastlægge, hvordan et område skal anvendes, hvor meget der må bygges i området, eller hvor bebyggelse, veje, friarealer mm. skal placeres.

Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid lave forslag til lokalplaner. Der skal fx være vedtaget en lokalplan før der må gennemføres større byggerier, anlægsarbejder eller nedrivninger. Lokalplanerne skal tage hensyn til bestemmelserne i kommuneplanen. Planerne må altså ikke være i strid med de overordnede rammer, der er lagt for området.

By- og landzoner er indført for at bevare det åbne land og sikre, at byudvikling sker, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Kommuneplanerne skal tage hensyn til, om et område ligger i by- eller landzone. I landzoner må du fx som hovedregel ikke udstykke, bygge eller ændre brugen af bygninger eller arealer uden, at kommunen har givet tilladelse.

Hvis kommunen vil bruge et landzoneområde til bebyggelse, kan den udarbejde en lokalplan, så området bliver udlagt til byzone. På samme måde kan kommunen bestemme, at et byzoneområde skal føres tilbage til landzone.

Du kan få mere at vide om lokalplaner samt by- og landzoner hos kommunen.

Der er særlige regler for den fysiske planlægning af hovedstadsområdet. Kommuneplanlægningen i dette område skal udføres på baggrund af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Kommunerne i hovedstadsområdet skal derfor planlægge på baggrund af et landsplandirektiv, som erhvervsministeren udarbejder.

Direktivet konkretiserer planlovens overordnede principper for byudvikling, rekreative hensyn mm. Se den aktuelle Fingerplan for Hovedstadsområdet.

Hvis du er uenig i kommunens bestemmelser og afgørelser, kan du i nogle tilfælde klage til Plannævnet.

Du kan bl.a. klage over kommunens afgørelse i ekspropriationssager samt landzoneafgørelser. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål - fx procedurefejl, lovligheden af en dispensation fra lokalplanen mv.

Du kan ikke klage over, at indholdet i en kommune- eller lokalplan er i uoverensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Du kan få mere at vide om dine klagemuligheder hos Plannævnet.

Aktindsigt

Du kan søge aktindsigt i miljøoplysninger i følge Miljøoplysningsloven.

Skrevet af By-, Land- og Kirkeministeriet, Plan- og Landdistriktsstyrelsen