Det er lovpligtigt at energimærke bygninger. Kravet gælder dog ikke for fritliggende enfamiliehuse under 60 m2.
Formålet er at synliggøre energiforbruget og de muligheder, der er for at spare energi i bygningen. Der er krav om energimærkning ved:
- salg
- udleje
- nybyggeri
- offentlige bygninger over 250 m2
Når en bygning skal energimærkes, skal bygningen gennemgås af en energikonsulent fra et certificeret energimærkningsfirma. Konsulenten vurderer bygningens energitilstand, og indplacerer den på en skala fra A til G. Energimærkningen indeholder desuden en beskrivelse af mulighederne for at spare på energien.
Et energimærke er gyldigt i 10 år, med mindre der foretages væsentlige ændringer af bygningen. Sælges bygningen flere gange inden for gyldighedsperioden, kan det samme energimærke benyttes.
Læs mere om energimærkning af bygninger og find certificerede energimærkningsfirmaer på SparEnergi.