Naturfredning

Naturfredning skal beskytte og udvikle natur samt landskabelige og kulturhistoriske værdier

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

En fredning skal ofte bevare området som det er, herunder forbyde tilplantning, bebyggelse mv. En fredning kan dog også bestemme, at der skal gøres en aktiv indsats for at genskabe en bestemt naturtilstand, udsigt eller lignende.

En fredning giver ofte også mulighed for at gennemføre pleje af området, fx ved at kommunen kan sørge for afgræsning eller fældning af uønsket bevoksning.

Normalt skaber en fredning mulighed for, at offentligheden kan færdes i området, men en fredning kan i sjældne tilfælde begrænse offentlighedens adgang eller fx forbyde jagt.

Fredninger kan gennemføres for

  • at beskytte naturen med dens bestand af vilde planter samt deres levesteder, eller for at beskytte landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier
  • at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser
  • at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre friluftslivets muligheder.

Hvis du er ejer, bruger eller har andre rettigheder til et område, der bliver fredet, vil du få erstatning for det tab, som fredningen påfører dig.

Fredningsnævnene behandler naturfredningssager og ansøgninger om dispensation fra eksisterende fredninger. Der er i alt 13 fredningsnævn: 2 i henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland samt 3 i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Nævnene består af én formand og 2 medlemmer. Formanden skal være dommer og udpeges sammen med det ene medlem af miljøministeren. Det sidste medlem udpeges af den kommune, hvor fredningsarealet ligger.

Miljøministeren, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening kan fremsætte forslag om fredning. Forslaget skal sendes til fredningsnævnet, der vurderer og tager stilling til sagen. Fredningsnævnet holder offentligt møde om sagen og foretager besigtigelse af området. Hvis fredningen bliver gennemført, skal nævnets afgørelse beskrive fredningens formål, og der fastsættes fredningsbestemmelser om, hvordan arealerne må bruges fremover mv.

Fredningsnævnet skal desuden fastsætte den erstatning, som ejere, brugere og andre kan få for det tab, fredningen påfører dem.

Fredningsnævnets afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som også besigtiger arealerne og afholder offentligt møde, inden det afgøres, om fredningen skal gennemføres, hvordan den skal udformes, og hvilke erstatninger, der skal tilkendes.

Taksationskommissionen er en ankeinstans, der træffer den endelige afgørelse om erstatning i fredningssager, hvis der klages over Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om erstatningens størrelse.

Kommissionen består af en formand, der skal være landsdommer, og 2 medlemmer. Alle medlemmerne bliver udpeget af ministeren.

Miljøstyrelsen er sekretariat for kommissionen.

Den afgørelse, som du har modtaget fra myndigheden/førsteinstansen, indeholder en klagevejledning med oplysninger om klagefrist og klageberettigelse.

Hvis du ønsker at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen, skal du klage via Klageportalen, inden klagefristen udløber. Brug selvbetjeningen Klag til Miljø- og Fødevareklagenævnet (det tidligere Natur- og Miljøklagenævn).

Skrevet af Miljøstyrelsen