Om folketingsvalg

Folketinget vælges for 4 år. Det næste folketingsvalg afholdes senest den 1. november 2026

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Ifølge den danske grundlov må medlemmerne af Folketinget højst sidde 4 år, hvorefter der skal udskrives valg til Folketinget. Det er den siddende statsminister, der når som helst inden for de 4 år kan udskrive valget – dvs. også selvom der ikke er gået 4 år.

Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.

I grundloven står der ikke nogen steder, hvor lang tid før valgdagen statsministeren skal udskrive valget. Af rent praktiske hensyn vil der dog normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. Fx kan der brevstemmes 21 dage før selve valgdagen til folketingsvalget.

Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i 3 landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som igen er delt op i 10 storkredse. Hovedstaden består af 4 storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af 3 storkredse.

Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at beregne, hvor mange folketingsmedlemmer der skal vælges i de enkelte valgkredse. Hver storkreds har et fast antal mandater, det vil sige et antal personer, der kan vælges til Folketinget. Antallet er fastsat efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed og ændres hvert 5. år.

Der er i alt 135 kredsmandater fordelt til hele landet og 40 tillægsmandater til fordeling mellem partierne. De 40 tillægsmandater bliver fordelt efter regler, som skal sikre partierne en mere ligelig fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.

Fordelingen er for tiden sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.

De 10 storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds – enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Ingen kandidat kan være opstillet i mere end én storkreds.

Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor.

I Danmark har man forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Med det danske system sørger man for, at der er overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og deres andel af mandaterne i Folketinget.

Da man ved fordelingen af kredsmandater ikke opnår det præcise antal mandater, som stemmeandelen på landsplan berettiger til, bliver man efterfølgende tildelt et passende antal tillægsmandater, så der er overensstemmelse mellem stemmeandel og mandatandel.

Hvis et parti opnår mindst 2 procent af stemmerne, vil partiet normalt blive repræsenteret i Folketinget. 2 procent af stemmerne svarer til 4 mandater. Opnår partiet under 2 procent af stemmerne på landsplan, vil partiet normalt ikke blive repræsenteret i Folketinget, og de stemmer, som er afgivet på partiet, går tabt. Et parti kan dog også komme i Folketinget, hvis partiet vinder et kredsmandat, uden at det har opnået 2 procent af stemmerne på landsplan, men det er ikke sket i nyere tid.

Skrevet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet