Databeskyttelsesloven indeholder en række regler om, hvornår offentlige myndigheder og virksomheder må indsamle, registrere, videregive, systematisere, opbevare, ændre osv. it-registrerede personoplysninger.
Personoplysninger er private oplysninger om fx personers politiske overbevisning eller økonomiske forhold. Hvilke regler, man skal følge i den enkelte situation, afhænger af oplysningernes karakter og formålet med behandlingen af personoplysningerne.
Databeskyttelsesloven beskriver, hvordan den enkelte dataansvarlige må indsamle personoplysninger. I loven står bl.a., at når en dataansvarlig samler personoplysninger ind, skal det stå klart, hvilket formål oplysningerne skal bruges til, og formålet skal være sagligt. Det er ikke tilladt at indsamle oplysninger, hvis man ikke aktuelt har noget at bruge dem til. De indsamlede oplysninger må ikke omfatte mere end nødvendigt, og må på ingen måde være vildledende oplysninger.
Databeskyttelsesloven bygger altså på det princip, at offentlige myndigheder og private virksomheder m.v. ikke må indsamle og registrere flere oplysninger om den enkelte borger, end hvad der er nødvendigt.