Mange af de faktorer, som påvirker indeklimaet negativt, kan minimeres eller helt undgås. Hvis du følger disse 5 enkle råd, er du allerede godt på vej til at få en sund og behagelig bolig:
- Luft ud. Helst flere gange om dagen, så fugt, støv kemiske stoffer og partikler reduceres.
- Begræns fugt. Læg låg på gryderne og tænd for emhætten. Tør ikke tøj indendørs og luft ud efter badet.
- Gør rent. Foretag grundig rengøring en gang om ugen.
- Sæt varme på. Opvarmning og ventilation nedsætter risikoen for fugtskader.
- Begræns kemikalier. Nye møbler, elektronisk udstyr, maling og træplader afgasser kemikalier til indeluften. Gå efter produkter, der er miljømærkede.