Har du mistet dit afgangs/prøvebevis fra folkeskolen, kan du hente en kopi ved at bruge selvbetjeningsløsningen.
Du kan kun hente en kopi, hvis afgangs/prøvebeviset er fra efter 2008/09, og er blevet digitalt arkiveret af den pågældende skole. Hvis det ikke er tilfældet, skal du kontakte skolen.
Test og meddelelsesbog
Test og meddelelsesbog skal hjælpe med at evaluere, om eleverne får nok ud af undervisningen
Kommunevælger
Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
Folkeskolens Nationale Overgangstest
Folkeskolens Nationale Overgangstest er obligatoriske at gennemføre i folkeskolen i skoleårene 2022/2023 til og med 2025/2026.
Folkeskolens Nationale Overgangstest gennemføres som et led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen med henblik på at kvalificere tilrettelæggelsen af undervisningen resten af skoleåret. Testene skal gennemføres i dansk (læsning) på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin og matematik på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin.
Folkeskolens Nationale Overgangstest er en justeret udgave af de tidligere nationale test.
Du kan læse mere om overgangstest på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside:
Meddelelsesbog til dialog mellem skole og hjem
Alle elever fra børnehaveklasse til 9. klasse skal have en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal være skriftlig og bruges som afsæt for en konstruktiv dialog mellem elev, forældre og skole, så der i fællesskab arbejdes med de næste skridt i elevens læring og trivsel.
Meddelelsesbogen indeholder få aktuelle fokuspunkter, som handler om elevens faglige og alsidige udvikling. Fokuspunkterne skal være praksisnære og konkrete. Det er skolens pædagogiske personale, som løbende udvælger fokuspunkterne og drøfter med elever og forældre, hvad der er mest centralt at fokusere på i elevens udvikling.
Meddelelsesbogen har fra skoleåret 2022/23 afløst elevplanen.
Hvis du vil klage
Hvis du vil klage over resultatet af en test eller oplysningerne i en meddelelsesbog, kan du henvende dig til skolelederen.