Danmark er medlem af EU og skal vælge 15 repræsentanter (medlemmer) til Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP) bliver valgt af den danske befolkning ved valg til Europa-Parlamentet, der afholdes hvert 5. år.
Valg til Europa-Parlamentet
Danskere og EU-borgere, der bor i Danmark, kan stemme til valget til Europa-Parlamentet
Kommunevælger
Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
Europa-Parlamentsvalget er et direkte valg
Valget til Europa-Parlamentet er et direkte valg. Det betyder, at det alene er den danske befolkning og ikke fx Folketinget, der beslutter, hvem der skal sidde som danske repræsentanter. Valget til Europa-Parlamentet er det eneste direkte valg i Den Europæiske Union.
Hvem kan stemme?
Du kan stemme til Europa-Parlamentsvalg, hvis du:
- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og bor i Danmark
- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og bor i en af de øvrige EU-medlemsstater (kræver ansøgning)
- er statsborger i en af de øvrige EU-medlemsstater, er fyldt 18 år og bor i Danmark (kræver ansøgning).
Pr. 1. juli 2016 har personer, der er umyndige, fået ret til at stemme ved Europa-Parlamentsvalg.
Du må kun stemme til Europa-Parlamentsvalg i én medlemsstat. Hvis du ikke er dansk statsborger og bor i Danmark, og du vil stemme ved valget i Danmark, må du derfor ikke samtidig stemme til valget i dit hjemland (eller nogen anden medlemsstat).
Følgende personer har ikke valgret ved valg til Europa-Parlamentet:
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c), og
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).
Dansker bosat i andre EU-lande: Du kan stemme i Danmark, hvis du ansøger om det
Er du dansk statsborger, og bor du i et andet EU-land, kan du enten stemme til Europa-Parlamentsvalget i det land, du bor i, eller i Danmark.
Ansøgningen skal indgives eller sendes pr. mail til Københavns Kommunes Folkeregister.
Hvornår skal du søge?
Det er ikke en tidlig frist for at ansøge om at stemme til valget i Danmark. Afgørelsen gælder dog kun i 2 år. Du skal derfor ansøge om det forud for hvert valg, du vil stemme til i Danmark.
Hvis du er optaget på folketingsvalglisten som udlandsdansker, kan du også stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. I denne situation behøver du derfor ikke at ansøge særskilt om at stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
Du kan læse mere om valgret for danskere bosat i et andet EU-land - herunder om folketingsvalglisten - på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside.
EU-borger bosat i Danmark: Du kan stemme, hvis du ansøger om det - og du kan stille op til valget
Hvis du er statsborger i et andet EU-land og bor i Danmark, kan du selv vælge, om du vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark eller i det land, hvor du er statsborger.
Du har også ret til at stille op til valget i Danmark.
Du kan læse mere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside:
Anmod om sletning af valglisten til Europa-Parlamentsvalg
Start Europa-Parlamentsvalg - Anmodning om sletning af valglistenHvis du er optaget på valglisten i Danmark, men hellere vil stemme i dit hjemland, skal du bede kommunen om at slette dig fra valglisten.
Hvis du vil klage
Enhver vælger kan klage over et afholdt valg til Europa-Parlamentet, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Klagen skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men bliver afgjort af Folketinget. Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest ugedagen efter valgdagen.
Lovgivning
Reglerne om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg i Danmark kan findes i loven om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
EU har lavet de overordnede retningslinjer på området i et direktiv, der fastlægger regler om valgret og valgbarhed