Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere.
De borgere, der opfylder betingelserne for valgret (også kaldet stemmeret), optages automatisk på valglisten.
For at blive optaget automatisk på valglisten, skal man opfylde følgende betingelser:
- have dansk statsborgerskab
- være fyldt 18 år
- være bosat i Danmark, Grønland eller på Færøerne
- ikke være umyndig.
Man skal som udgangspunkt være registreret med en bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne for at være stemmeberettiget til folketingsvalg og folkeafstemninger. Valglisten indeholder oplysninger om vælgerens navn, adresse og fødselsdato. Nogle folkeafstemninger afholdes dog ikke i hele riget.