Du er ikke lønmodtager, hvis du har været direktør eller en del af virksomhedens øverste ledelse.
Når LG vurderer, om du er direktør eller hører med til den øverste ledelse, lægger LG vægt på dine kompetencer og beføjelser.
Det er ikke afgørende, om du har titel af direktør. Det er stillingens indhold – ikke stillingsbetegnelsen – der er afgørende.
Det er dig, der skal dokumentere, at du ikke har været direktør, men at du har udført arbejde som almindelig lønmodtager.