Du kan få kørekort til forskellige kategorier:
- LK: Lille knallert. Giver ret til at føre en knallert med konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 30 km/t.
- AM: Stor knallert. To- eller trehjulet køretøj, der maksimalt kan køre 45 km/t.
- A1, A2 og A: Kørekort til lille, mellemstor og stor motorcykel.
- B: Person- og varebil på indtil 3.500 kg og med plads til højst ni personer.
- C1: Lille lastbil på over 3.500 kg, men ikke over 7.500 kg.
- C: Stor lastbil på over 3.500 kg.
- D1: Lille bus med plads til over ni men højst 17 personer og med en længde på højst 8 meter.
- D: Bus med plads til flere end ni personer eller med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.
- E: Stort påhængskøretøj på over 750 kg i forbindelse med B, C eller D.
Derudover kan du få kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til D1 og D og kørekort til traktor/motorredskab.