Regler for dagtilbud

Alle børn i Danmark skal have mulighed for at komme i et dagtilbud

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Start Digital Pladsanvisning

Alle børn i Danmark har mulighed for at komme i et dagtilbud.

Kommunen fastsætter blandt andet:

  • hvad det koster at have sit barn i dagtilbud
  • hvornår barnet skal skrives op på venteliste
  • om man som tilflytter fra en anden kommune kommer bagerst i køen.

Barnet er dog altid – også som tilflytter – garanteret en plads senest 3 måneder efter, du har ansøgt om en plads. Dette følger af reglerne om pasningsgaranti.

Du skal søge digitalt om en plads i dagtilbud.

Du har mulighed for at søge om en plads i et dagtilbud i en anden kommune med mindre, at den pågældende kommune har lukket ventelisten for udefrakommende børn.

Som følge af reglerne om pasningsgaranti skal kommunen anvise plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Ønsker du en plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har kommunen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde denne plads.

Som forældre skal du sørge for, at barnet bliver skrevet op til en plads inden for de retningslinjer og tidsfrister for opskrivning, som kommunen har fastsat.

Hvis du overskrider kommunens frist for opskrivning med fx 2 uger, kan kommunen vente 2 uger ekstra med at tilbyde barnet en plads.

Når du som forældre søger en plads i andre situationer end i forlængelse af barslen (26 uger), skal kommunen tilbyde plads senest 3 måneder efter, kommunen modtager ansøgningen.

Du har ret til at ønske plads i et bestemt dagtilbud, fx en særlig vuggestue. Men pasningsgarantien betyder ikke, at du har ret til den konkrete plads, du ønsker.

Du har ret til at få pasning til dit barn på alle hverdage, men ikke i weekender, på helligdage samt grundlovsdag den 5. juni og juleaftensdag den 24. december.

Dagtilbuddet kan holde lukket på hverdage, hvis der er lavt fremmøde af børn, fx i sommerferien eller dagen efter Kristi Himmelfart.

Hvis barnets dagtilbud holder lukket, har du ret til at få barnet passet et andet sted. Det bliver kaldt alternativ pasning.

Dagtilbuddet skal under alle omstændigheder informere i god tid om lukkedagene og om alternativ pasning i en venskabsinstitution eller lignende.

Når du får en plads i et dagtilbud, skal du selv betale en del af udgifterne til pladsen.

Kommunen skal give et tilskud på minimum 75 procent af udgifterne til pladsen – grundtilskud.

Kommunen offentliggør hvert år de aktuelle takster for en plads i dagtilbud.

Ud over grundtilskuddet kan du og dit barn være berettiget til fripladstilskud, søskendetilskud, behandlingsmæssigt tilskud og socialpædagogiske tilskud. Læs mere og søg:

I nogle situationer kan det være praktisk, at barnet bliver passet i en anden kommune end den, I bor i.

Det kan fx være, hvis I bor tæt på en kommunegrænse og har kortere afstand til et tilbud i nabokommunen. En anden situation kan være, at det letter jeres hverdag, at barnet går i et dagtilbud i den kommune, hvor en forælder arbejder eller studerer.

Det kræver, at den anden kommune ikke har lukket sin venteliste for børn uden for kommunen.

Som forældre har I mulighed for at lave en aftale med kommunen om selv at etablere en privat dagpleje.

Opret en privat dagpleje

Privat dagpleje drives på basis af en aftale mellem kommunen og den private dagplejer.

Der stilles ikke krav til kommunen om, at de skal indgå aftaler om drift af privat dagpleje. Det er derfor op til kommunen at beslutte, om den vil indgå aftale med en privat dagpleje.

Hvis kommunen vælger at indgå aftaler om drift af privat dagpleje, skal der stilles de samme krav til den kommunale såvel som den private dagpleje i kommunen.

Hvis kommunen indgår en aftale om driften af en privat dagpleje, skal kommunen give et tilskud pr. barn i den private dagpleje. Tilskuddet går til driften af den private dagpleje. Der gælder ikke regler for størrelsen af tilskuddet, som derfor alene afhænger af den indgåede aftale mellem kommunen og den private dagplejer.

Den enkelte private dagplejers budget er udgangspunktet for kommunens tilskud, men kommunen har ikke pligt til at dække alle driftsudgifterne, når forældrenes egenbetaling er fratrukket.

I den private dagplejes budget kan der indgå midler fra private virksomheder mv.

Opret en selvejende institution

Daginstitutioner kan oprettes og drives som selvejende daginstitutioner af en privat leverandør efter aftale med kommunen.

Fx kan en virksomhed, en organisation eller en gruppe forældre etablere en selvejende daginstitution som alternativ til de kommunale institutioner, såfremt kommunen siger ja til at indgå en driftsaftale med den selvejende daginstitution.

Selvejende daginstitutioner er kendetegnet ved at være non-profit institutioner, som derfor ikke kan trække et eventuelt overskud ud af driften.

Der stilles ikke krav til kommunen om, at den skal indgå aftaler med selvejende institutioner.

Opret en privatinstitution

Alle kan etablere en privatinstitution, hvis de kan sandsynliggøre, at de kan efterleve dagtilbudslovens krav til indhold samt leve op til de godkendelseskriterier, som kommunen har fastsat.

Kommunens krav til privatinstitutioner skal være saglige og konkrete, og de må ikke være mere restriktive eller mere lempelige end de krav, der stilles til kommunens egne daginstitutioner.

Kommunen kan i forbindelse med godkendelse af en privatinstitution stille krav om en driftsgaranti.

Opret en privat pasningsordning

Private pasningsordninger er private ordninger, hvor forældre og en privat børnepasser kan indgå aftale om pasning af et eller flere børn. Det er den private pasningsordning selv, der fastsætter forældrebetalingen. 

Forældrene kan få et økonomisk tilskud fra kommunen, som skal bruges til at aflønne den private børnepasser under forudsætning af, at kommunen godkender den indgåede aftale herunder børnepasseren og de fysiske rammer. Hvis kommunen godkender en privat pasningsordning, skal kommunen føre tilsyn med ordningen.

Private pasningsordninger er ikke omfattet af dagtilbudslovens krav til fx udarbejdelse af pædagogiske læreplaner mv.

Private pasningsordninger kan både drives som en institution og i private hjem. Er en privat pasningsordning etableret i dagplejeform, kan der højest gives tilladelse til, at der modtages 5 børn under 14 år.

Varetages pasningen af mere end én person, kan der gives tilladelse til at modtage op til 10 børn. Hvis en privat pasningsordning etableres i institutionsform, dvs. andre lokaler end i et privat hjem, er der ikke et maksimum for antallet af børn, der kan modtages. I disse tilfælde afhænger antallet af børn, der kan gives tilladelse til at modtage i ordningen, af institutionens ressourcer, herunder de fysiske og personalemæssige rammer.

Der er en række krav, som dagtilbud skal leve op til.

Du kan læse om kravene i dagtilbudsloven og på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Personalet skal afgive børneattest inden ansættelse. Det står der mere om i artiklen "Børneattester" på borger.dk.

Pædagogiske læreplaner

Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen skal opstille mål for børns læring inden for 6 temaer, som benævnes følgende: barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier.

Det skal fremgå af læreplanen, hvordan børnemiljøet bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.

Sprogvurdering af børn

En sprogvurdering er et redskab, som det pædagogiske personale kan anvende i det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling.

Alle børn omkring 3 år, der går i dagtilbud, skal modtage en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Alle børn omkring 3 år, der ikke går i et dagtilbud, skal modtage en sprogvurdering. På baggrund af sprogvurderingen skal det vurderes, om barnet har behov for sprogstimulering.

Kommunen kan beslutte, at sprogvurderingen fremrykkes til børn i alderen omkring 2 år. Hvis kommunen har fremrykket sprogvurderingen, er kommunen ikke forpligtet til at gennemføre en sprogvurdering af barnet igen i alderen omkring 3 år.

Omfanget af sprogstimuleringen og de sprogunderstøttende aktiviteter skal i forhold til etsprogede børn fastsættes ud fra en konkret vurdering af det enkelte barns behov.

Tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som har behov for sprogstimulering, skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i dagtilbud 30 timer om ugen.

I alle kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt kommunal dagpleje har forældre mulighed for at oprette en forældrebestyrelse.

Forældrebestyrelsen kan fastlægge principper for dagtilbuddets arbejde og for økonomien.

For privatinstitutioner skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelsen sikre sig, at forældrene får en indflydelse svarende til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner.

Hvis du er utilfreds med den måde, dit barn bliver passet på, skal du tale med det pædagogiske personale, som tager sig af dit barn i hverdagen. Hvis det drejer sig om mere overordnede forhold i dagtilbuddet, kan du gå til forældrebestyrelsen eller tale med lederen.

Hvis du fx vil klage over det arbejde, som det pædagogiske personale i dit barns dagtilbud udfører, eller du vil klage over serviceniveauet i kommunen, skal du klage til kommunen. 

Klager over afgørelser

Er du utilfreds med en konkret afgørelse, fx i forhold til fripladstilskud, som kommunen har truffet efter dagtilbudsloven, kan du klage over kommunens afgørelse. Du skal klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal herefter genvurdere afgørelsen inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Hvis du mener, at kommunen ikke overholder gældende lovgivning, kan du kontakte tilsynet i Ankestyrelsen.

Tilsynet vurderer, blandt andet ud fra dine oplysninger, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.

Tilsynet i Ankestyrelsen er et retligt tilsyn. Det vil sige, at tilsynet kun vurderer, om lovgivningen er overholdt. Tilsynet tager ikke stilling til, om kommunens dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller om sagsbehandlingen er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.