Samvær

Når I går fra hinanden, skal I blive enige om, hvordan samværet med barnet skal fungere

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Når I går fra hinanden, bliver separerede eller skilt, skelner man altid mellem den forælder, barnet har fast adresse hos, bopælsforælderen, og den anden forælder, samværsforælderen. Du er altså samværsforælder og har såkaldt samvær med dit barn, hvis barnet har folkeregisteradresse hos den anden forælder. Du er bopælsforælder, hvis dit barn har folkeregisteradresse hos dig. Hvis I har en såkaldt deleordning, hvor barnet er lige meget sammen med jer begge to, taler man stadig om bopælsforælder og samværsforælder.

Hvis I som forældre har aftalt delt bopæl, skal I være enige om samvær.

Omfanget af samvær aftaler I som udgangspunkt selv. Der er ingen regler for, hvordan og hvor meget samvær jeres barn kan eller skal have med den af jer, som er samværsforælder. Det er helt op til jer at vurdere, hvad der er bedst for jeres barn. Hvis Familieretshuset skal fastsætte samværet, sker det efter en konkret vurdering af barnets forhold.

Forældremyndighed og samvær har umiddelbart ikke noget med hinanden at gøre. Selvom du eksempelvis har den fulde forældremyndighed over jeres barn, kan det sagtens være dig, som er samværsforælder og ikke bopælsforælder.

Jeres barn har ret til begge sine forældre, og det er jeres fælles ansvar, at barnet har en god og jævnlig kontakt til jer begge to. Også til den af jer, som barnet ikke bor sammen med.

I de fleste tilfælde aftaler forældrene selv, hvordan samværet skal foregå, og hvor ofte det skal være. I kan eventuelt lave en skriftlig aftale om samvær. Den er lige så bindende, som hvis den var lavet af Familieretshuset. På Familieretshusets hjemmeside kan I finde et skema til brug for jeres aftale. Det er en god idé, at bruge det skema, så jeres aftale bliver så præcis som muligt, så der ikke senere opstår uenighed om, hvad der er aftalt.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan samværet skal foregå, og hvor ofte det skal være, kan I få hjælp hos Familieretshuset.

Hvis dit barn er anbragt, er det kommunen, som fastsætter samvær.

Som forældre bestemmer I selv, hvor barnet skal bo, når I går fra hinanden. I aftaler også selv, hvor meget samvær barnet skal have med den forælder, barnet ikke bor sammen med. Det er jeres ansvar, at barnet har en tæt og jævnlig kontakt til jer begge to, og at samværet fungerer godt.

Der er ingen regler for, hvordan og hvor meget samvær barnet kan eller skal have med den forælder, barnet ikke bor sammen med. Det er helt op til jer at vurdere, hvad der er bedst for jeres barn.

Det er en god idé at lave jeres egen skriftlige aftale om samvær. Den er lige så bindende, som hvis den var lavet af en offentlig myndighed.

Hvis I ikke kan blive enige om en samværsordning, kan I få hjælp hos Familieretshuset. Familieretshuset kan hjælpe jer med forældresamarbejdet og med at lave aftaler, der fungerer godt for jeres barn. Hvis det stadig ikke lykkes jer at blive enige om en samværsaftale, kan Familieretshuset eller familieretten træffe en afgørelse. Afgørelsen bliver truffet ud fra, hvad der er bedst for jeres barn, og det vil altid ske på baggrund af en konkret vurdering af barnets forhold.

I forbindelse med samlivsbrud laver de fleste forældre mundtlige aftaler med hinanden om, hvor barnet skal bo, og hvor meget samvær barnet skal have med den forælder, barnet ikke bor sammen med.

Hvis I er enige om, hvordan samværet skal foregå, kan I vælge at lave en skriftlig aftale for samværet – en såkaldt samværsaftale. Mens jeres mundtlige aftaler reelt ikke kan håndhæves, er en skriftlig samværsaftale lige så bindende, som en aftale eller afgørelse, der laves af en offentlig myndighed. Det vil sige, at den aftale, I selv laver, kan bruges til at gennemtvinge samværet ved fogedrettens hjælp, hvis en af jer ikke overholder aftalen.

Den skriftlige aftale er jeres egen, og I behøver ikke at informere de offentlige myndigheder om aftalen.

Hvis I er uenige om, hvordan samværet skal foregå, skal I kontakte Familieretshuset.

Når I går fra hinanden, er det jeres fælles ansvar, at barnet har en god og jævnlig kontakt til jer begge to. Også til den af jer, som barnet ikke bor sammen med.

Det er ikke nødvendigt med bindende, skriftlige aftaler for samvær, så længe I er enige om, hvem barnet skal bo sammen med, og hvor meget samvær barnet skal have med den anden forælder. I kan også sagtens lave aftalerne om. I skal bare huske, at det er barnets behov, der skal være i fokus.

Hvis I ønsker at lave en bindende aftale om samvær, kan I enten lave den selv eller bede Familieretshuset om hjælp. Udfyld "Kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær", og beskriv hvad I har brug for Familieretshusets hjælp til.

Når I går fra hinanden og aftaler, hvor jeres fælles barn skal bo, og hvor meget samvær barnet skal have med den forælder, det ikke bor sammen med, kalder man det for en samværsordning. Vælger I, at jeres barn skal bo lige meget hvert sted, fx en uge ad gangen hos hver forælder, kalder man samværsordningen for en deleordning.

Selvom I har en deleordning, skelner man altid mellem den forælder, barnet har folkeregisteradresse hos, bopælsforælderen, og den anden forælder, samværsforælderen.

I forbindelse samlivsbrud laver de fleste forældre mundtlige aftaler med hinanden om, hvor barnet skal bo, og hvor meget samvær barnet skal have med den forælder, barnet ikke bor sammen med. Sådanne aftaler behøver I som forældre ikke at involvere Familieretshuset i. Heller ikke, hvis I foretager ændringer i jeres aftaler.

Hvis I har lavet en skriftlig samværsaftale, eller hvis Familieretshuset har lavet en samværsaftale for jer, kan I til enhver tid ændre den, så længe I er enige om ændringerne.

Hvis kun én af jer ønsker at ændre den skriftlige samværsaftale, som I selv har lavet, eller ændre den samværsordning, som Familieretshuset eller retten har fastsat for jer, kan Familieretshuset som udgangspunkt kun lave en ny aftale, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, siden den gamle aftale blev lavet. Ændringerne skal under alle omstændigheder være til barnets bedste. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte Familieretshuset.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan samværet med jeres barn skal være og fordeles, kan Familieretshuset hjælpe jer med at finde en løsning. Det er altid bedst for jeres barn, hvis I finder en løsning, som I samarbejder om. I Familieretshuset kan I få vejledning, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Familieretshuset tager eventuelt også en samtale med jeres barn og indhenter oplysninger fra barnets vuggestue, børnehave eller skole, hvis det er relevant.

Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, er det Familieretshuset, som afgør, hvordan samværet fordeles. I nogle tilfælde er det retten, som afgør sagen, fx hvis retten samtidig behandler en sag for jer om forældremyndighed eller jeres barns bopæl.

Det er jeres ansvar som forældre at samarbejde om jeres barn, når I går fra hinanden eller bliver skilt.

De løsninger, som I enten selv finder frem til, eller som myndighederne finder frem til, skal have fokus på barnets trivsel. Det er vigtigt, at I respekterer og holder de aftaler eller afgørelser, der er indgået om fx samvær.

Hvis Familieretshuset har fastsat tidspunkterne for samvær, og den forælder, som barnet bor sammen med, ikke vil udlevere barnet eller på anden vis forhindrer samværet mellem dig og jeres barn, kan du få familierettens hjælp til at få barnet udleveret.

Hvis I selv har lavet en skriftlig aftale om samvær, og den ikke overholdes, kan du også få familierettens hjælp til at få barnet udleveret. Du skal dog være opmærksom på, at hvis jeres skriftlige aftale skal kunne bruges til det, skal der stå, at ”den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse”.

Hvis I har en mundtlig aftale om samvær, kan den reelt ikke håndhæves. Du kan i stedet lave en skriftlige aftale med barnets anden forælder eller bede Familieretshuset om hjælp til en bindende aftale.

Hvis du har barnet boende, er du måske udsat for, at den anden forælder – samværsforælderen – ikke henter barnet til den aftalte eller fastsatte tid. I den situation kan myndighederne ikke hjælpe med at gennemtvinge samværet. Der er altså ingen mulighed for at gennemtvinge et samvær, som den, der har ret til samvær, ikke ønsker. Familieretshuset kan dog tilbyde jer børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

I har som forældre et fælles ansvar for at bringe og hente jeres barn i forbindelse med samvær. I skal selv tilrettelægge transporten af barnet – uden at inddrage Familieretshuset. I skal aftale den transportordning, som I mener, er bedst for jeres barn og mest hensigtsmæssig i forhold til jeres situation.

I kan eksempelvis vælge at fordele transporten på den måde, som det ofte gøres, nemlig ved at samværsforælderen henter barnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen henter barnet ved afslutningen af samværet.

Familieretshuset kan normalt ikke tage stilling til, hvordan transporten skal foregå.

Når du har samvær med dit barn, eller når du skal hente dit barn efter samvær, står du selv for udgiften til den af del af transporten, som du er ansvarlig for. Du kan dog i visse tilfælde få hjælp til at dække transporten, fx hvis din indtægt er lav.

Du skal kontakte din kommune, hvis vil søge om hjælp til at dække transportudgifterne.

Hvis I som forældre er uenige om samværsaftalerne, er det Familieretshuset, der behandler sagen og hjælper jer til at finde en løsning.

Familieretshuset har pligt til at belyse barnets perspektiv. Hvordan det gøres, vurderes konkret fra sag til sag. Familieretshuset har for eksempel mulighed for at indhente oplysninger fra skole, børnehave eller kommune, og i nogle tilfælde vil Familieretshuset indkalde barnet til en samtale.

Hvis jeres barn er fyldt 10 år, har det ret til selv at bede Familieretshuset om at indkalde jer til møde om ændring af fx samvær og bopæl. Selvom barnet har ret til at udtale sig, betyder det ikke, at det er barnet, som bestemmer, hvor det skal bo, eller hvor meget samvær barnet skal have med den forælder, som det ikke bor sammen med.

Når Familieretshuset træffer en afgørelse om samvær, barnets bopæl eller forældremyndighed, står der i afgørelsen, hvordan du kan klage over den.

Du skal sende en klage til Familieretshuset senest 4 uger efter, du har fået afgørelsen. Når Familieretshuset har modtaget din klage, bringer vi den videre til familieretten.

Familieretshuset kan også beslutte at genoptage sagen, hvis

  • klagen indeholder en ansøgning, som Familieretshuset ikke har taget stilling til
  • klagen indeholder væsentlige nye oplysninger
  • sagen indeholder væsentlige oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget stilling til
  • der er begået sagsbehandlingsfejl, som kan have betydning for afgørelsen.

Her kan du IKKE klage

Familieretshusets registrering eller notering af en aftale kan ikke indbringes for familieretten, men Familieretshuset kan i stedet genoptage sagen.

Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven kan ikke indbringes for familieretten. Familieretshuset skal dog genoptage behandlingen af anmodning om aktindsigt.  

Skrevet af Familieretshuset