Mange børn bliver navngivet ved en dåb i den danske folkekirke. Ved dåben bliver barnet medlem af folkekirken. Det er den eller dem, der har forældremyndigheden, der bestemmer, om et barn skal døbes. Dåben kan aftales med kirkens kordegn eller præst.
Når barnet er døbt, bliver dåben registreret i kirkebogen i det sogn, hvor dåben har fundet sted. Efter dåben udsteder dåbs- eller fødesognet en fødsels- og dåbsattest eller en dåbsattest.
Har I spørgsmål til navngivningen i forbindelse med dåben skal I kontakte sognet, hvor barnet skal døbes.
For kontaktoplysninger til sognet, se på sogn.dk.
Læs mere om barnedåb i folkekirken.
Ønsker I at navngive jeres barn før det bliver døbt, kan I ansøge om navngivning med MitID..
Børn født i Sønderjylland kan ikke navngives ved dåb
Er barnet født i Sønderjylland skal det først navngives i kommunen, hvor barnet er fødselsregistreret.