Du må have ét eller flere fornavne. Der findes regler for, hvad du må hedde eller kalde dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Du kan læse mere om navneregler på Familieretshusets hjemmeside.
Du kan finde lister over godkendte fornavne på Familieretshusets hjemmeside.
Ønsker du et navn, som ikke står på listen, skal du i din ansøgning om navngivelse/navneændring begrunde din tilknytning til navnet. Hvis navnet bliver godkendt, skrives det på listen over godkendte fornavne og kan bruges frit af alle.
Har du spørgsmål om navngivelse/navneændring kan du kontakte din lokale præst eller kordegn. Find din lokale præst eller kordegn på sogneportalen.
Er du født i Sønderjylland og har spørgsmål i forbindelse med navngivelse/navneændring kan du kontakte kommunen, hvor du er fødselsregistreret.