Udfyld omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab

Her kan I afgive en omsorgs- og ansvarserklæring for jeres barn. Det medfører, at faderskabet bliver registreret, og det betyder, at I får fælles forældremyndighed.

I kan udfylde den digitale erklæring både før fødslen og i de første 28 dage efter barnets fødsel. Hvis barnet er mere end 28 dage gammelt, kan I ikke længere benytte denne selvbetjeningsløsning, og barnets mor vil modtage et brev fra Familieretshuset i Digital Post med information om, hvordan I registrerer faderskabet.

Ønsker du at medunderskrive en omsorgs- og ansvarserklæring, der allerede er udfyldt af den anden forælder i de første 28 dage efter barnets fødsel, kan du underskrive den udfyldte ansøgning her.

Sådan gør du

  • Du skal udfylde, underskrive og indsende erklæringen digitalt med MitID.
  • Du skal bruge den anden forælders cpr-nummer og e-mailadresse, så erklæringen kan sendes videre til digital underskrift hos ham/hende.
  • Når du har udfyldt erklæringen, har du mulighed for at printe og gemme blanketten med dine oplysninger.
  • Den fælles forældremyndighed træder først i kraft, når du har modtaget en bekræftelse på omsorgs- og ansvarserklæringen i din digitale post.

Du skal have disse oplysninger og dokumenter klar, når du udfylder erklæringen:

Når barnet er under 28 dage gammelt

  • Hvis du skal afgive omsorgs- og ansvarserklæring for mere end ét barn, og børnene er under 28 dage gamle, skal du udfylde en erklæring pr. barn.
  • Når du har udfyldt formularen, vil den anden forælder modtage en e-mail til digital underskrift. Vær opmærksom på om mailen er endt i spamfilteret hos den, der skal medunderskrive (samtykke). Ved at følge linket i mailen kan den anden forælder se, hvad der er ansøgt om. Ønsker du/den anden forædler ikke at bruge linket i mailen, eller har du/den anden forælder ikke modtaget en mail, kan du klikke på "Videre" her på denne side for at komme til ansøgningen.
  • Ansøgningen skal medunderskrives indenfor 28 dage fra barnets fødselsdato. Hvis ikke der medunderskrives, bliver sagen ikke modtaget af myndigheden.

Kontakt

Hvem behandler sagen?

I kan angive faderskabet til jeres barn både før og efter barnets fødsel.

Angiver I faderskabet de første 28 dage efter fødslen, er det mors bopælssogn, der behandler sagen. I Sønderjylland dog bopælskommunen.

Angiver I faderskabet før fødslen eller senere end de første 28 dage efter fødslen, er det Familieretshuset, der behandler sagen.