Ansøg om direkte skilsmisse

Hvis du og din ægtefælle ønsker at blive skilt, kan I søge om skilsmisse her.
Hvis I ikke er enige, kan sagen alligevel startes. I begge tilfælde starter sagen med, at en af jer indsender ansøgningen.

Der skal betales et lovpligtigt gebyr i sager om separation og skilsmisse som er 875 kr. (2025). Gebyret for en vilkårsforhandling er 2.150 kr. (2025).

Sådan gør du

  • Du skal udfylde, underskrive med MitID, betale gebyr og indsende ansøgningen digitalt.
  • Når du har udfyldt ansøgningen, underskrevet med MitID og betalt gebyret med betalingskort, oprettes sagen i Familieretshuset.
  • Efter du har udfyldt og indsendt ansøgningen, kan der gå op til 24 timer, før du modtager en kvittering i Digital Post.