Overdrag orlov

På denne side kan du overdrage orlov til en juridisk forælder. Fra den 1. januar 2024 kan du også overdrage til en social forælder eller et nærtstående familiemedlem. 

Du kan kun overdrage til én person ad gangen. Skal du overdrage orlov til flere forskellige personer, må du benytte selvbetjeningen flere gange. 

Hvornår kan jeg overdrage orlov?

Det er først muligt at overdrage orlov, når barnet er født eller modtaget ved adoption.

Er du juridisk forælder, kan du først overdrage orlov, når du og en eventuel anden forælder er registreret i CPR-registret. Du skal desuden være socialt sikret i Danmark eller have lovligt ophold i Danmark for at kunne overdrage orlov. 

Hvis du har fået flerlinger

Hvis du skal overdrage flerlingeorlov til en social forælder, skal du vælge 'Overdragelse' og skrive i 'Supplerende oplysninger', hvor mange ugers flerlingeorlov du vil overdrage. Du kan overdrage op til 13 ugers flerlingeorlov til en social forælder, hvis børnene er født den 1. maj 2024 eller senere.

Sådan gør du

  • Klik på ”Videre”
  • Udfyld de relevante felter.

Hvis du skal sende dokumentation, kan du kun vedhæfte 8 filer ad gangen.

Kontakt