Hvis du skal udstationeres af en privat virksomhed
Skal du udstationeres af en privat virksomhed i et andet EU- eller EØS-land i op til 3 år, kan du muligvis få dine familieydelser med fra Danmark. For at få dine familieydelser med til udlandet skal du kontakte Udbetaling Danmark. Du skal vedhæfte dokumentation for din udstationering.
Skal du udstationeres af en privat virksomhed i mere end 3 år, er du ikke længere omfattet af dansk social sikring, og du kan derfor ikke få børne- og ungeydelse og børnetilskud med.
Hvis du skal udstationeres af det offentlige
Skal du udstationeres af det offentlige i et EU- eller EØS-land, kan du få dine familieydelser med under hele din udstationering. For at få ydelserne med til udlandet skal du kontakte Udbetaling Danmark. Du skal vedhæfte dokumentation for din udstationering.
Vær opmærksom på, at du ikke må arbejde for en privat arbejdsgiver ved siden af dit arbejde som offentlig ansat.