Udbetaling Danmark har som offentlig myndighed pligt til at sikre, at de til enhver tid udbetaler ydelser til borgerne på et korrekt grundlag. Derfor kontrollerer Udbetaling Danmark både ved ansøgningen og løbende, at de oplysninger de har, er korrekte.
Som modtager af en offentlig ydelse har du pligt til at give Udbetaling Danmark de rigtige oplysninger og til at give dem besked om ændringer, der har betydningen for udbetalingen af den ydelse, du får.