Arveregler og afgifter

Når du arver, skal du bl.a. betale retsafgift og skat af de indtægter, som arven giver dig

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Retsafgift er en afgift, som du som arving normalt betaler, når skifteretten udleverer boet.

  • afdødes forældre
  • ugift samlever med fælles bopæl de sidste 2 år inden dødsfaldet
  • frasepareret eller fraskilt ægtefælle
  • personer, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste 2 år inden dødsfaldet
  • personer, der har haft fælles bopæl med afdøde mindst 2 år, og som nu bor på institution (fx plejehjem)
  • personer, der har, har haft eller venter barn med afdøde
  • adoptionsbørn (det afhænger dog af adoptionsbevillingen)
  • børn, stedbørn
  • barn eller stedbarns ægtefælle
  • børnebørn
  • oldebørn.　　

Søskende og nevøer/niecer hører kun med til den nærmeste familie, hvis de har boet sammen med afdøde i 2 år inden dødsfaldet.

Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.

Afgiften afhænger af, hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem:

  • Boet skal ikke betale boafgift af arven til ægtefæller og registrerede partnere.
  • Boet skal betale 15 procent boafgift af den del af arven, der er større end 346.000 kr. i 2025 (331.100 kr. i 2024), som den nærmeste familie arver.
  • Boet skal af arv til alle andre yderligere betale 25 procent i afgift. 15-procentsafgiften fratrækkes arvebeløbet, før de 25 procent beregnes.

Hvis du arver fra udlandet, fordeles arven som udgangspunkt efter reglerne i det land, hvor afdøde havde bopæl ved dødsfaldet.

Når en person dør, skal arven fordeles mellem de efterladte. Fordelingen sker ud fra helt præcise regler i arveloven og afhænger af den afdødes familieforhold.　　

  • Hvis den afdøde efterlader sig både ægtefælle og fælles børn, skal arven deles mellem dem. Ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver tilsammen halvdelen af afdødes formue som deles lige imellem dem. Den efterlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, så fællesbørnene først arver, når den efterlevende ægtefælle dør.　
  • Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, skal arven deles mellem den efterladtes familie. Børn, børnebørn og oldebørn – de såkaldte livsarvinger – har fortrinsret til at arve.
  • Hvis den afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, men kun en ægtefælle, får ægtefællen hele arven.
  • Hvis den afdøde hverken efterlader sig livsarvinger eller ægtefælle, bliver arven fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser.　
  • Hvis den afdøde hverken efterlader sig arvinger eller testamente, går arven til staten som "herreløst gods".
Start Skifteportalen

Hvis du har et krav mod et dødsbo eller repræsenterer en, der har, skal du anmelde dette krav på Skifteportalen. Du har også mulighed for at registrere tilgodehavender, effektfortegnelser og forespørgsler til dødsboet. 

Hvis du er kontaktperson eller bobestyrer i et dødsbo, kan du på Skifteportalen få et overblik over de krav, tilgodehavender, effektfortegnelser og forespørgsler, der er registreret på boet.

Undtagelse fra at bruge Skifteportalen

Du kan i særlige tilfælde blive undtaget fra at bruge Skifteportalen. Det er den skifteret, der behandler dødsboet, der beslutter, om du kan blive undtaget. 

Du kan finde retningslinjer for, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at blive undtaget, på minskiftesag.dk: 

Skrevet af Justitsministeriet og Skattestyrelsen